Afdeling for Sundhedstjenesteforskning

Afdelingen er kendetegnet ved at have en klar tværfaglig tilgang, hvor der benyttes en række forskellige metoder, herunder kvantitative epidemiologiske metoder baseret på de unikke danske registerdata, kliniske data, sundhedsøkonomiske data, spørgeskemaer, og kvalitative metoder såsom dokumentanalyse, interviews, fokusgrupper, vidneseminarer og deltagerobservation.

Vi lægger stor vægt på at inddrage forskellige videnskabelige tilgange og metoder og på at integrere de filosofiske, etiske, historiske og antropologiske indsigter i mange af vores projekter.

Det, der forener os, er en stor interesse i at forstå de sociale, politiske og medicinske forudsætninger for og konsekvenser af, sundhedsydelser og en vilje til at engagere og udfordre hinandens projekter på tværs af disciplinære og metodiske grænser.

Derudover har afdelingen et løbende samarbejde med en vifte af samfundsvidenskabelige afdelinger (statskundskab, økonomi, antropologi og sociologi) for både forsknings- og uddannelsesmæssige formål.

Afdelingen er organiseret i fem forskningscentre med fokus på

a) migration og sundhed,

b) sund aldring med fokus på sundhedspleje, sundhedspolitik og EU-interventioner, 

c) videnskab og teknologistudier (STS), sidstnævnte deles med Museion 

d) sundhedsøkonomi og politik og

e) en forskningsenhed med speciale i måling af patient-ratede resultater (PRO), hovedsageligt i kræft, og palliativ pleje, foruden nogle uafhængige forskere.

Vi bruger centrene til at skabe synergi mellem relaterede projekter, men det er samtidigt vigtigt for os, at afdelingens forskere føler sig frie til at forfølge deres egen forsknings-dagsorden.

Særlige styrker
• Migration og sundhed
• Videnskab og Teknologi Studies (STS)
• Patient-ratede udfald (PRO)
• Sundhedssystemer og sundhedspolitik analyse i et nationalt og komparativt perspektiv

Selvom vi faciliterer interventionsprojekter og andre former for anvendt forskning, er vi også stærkt orienteret mod grundforskning. Vi analyserer, hvad sundhedsvæsenet gør, med et skarpt øje for det uventede og for de erkendelsesteoretiske og etiske aspekter af medicinsk forskning og praksis. Vi interesserer os for, hvordan medicinsk forskning og praksis har konsekvenser udover bare sundheds outcomes, f.eks. forandringer i institutioner og samfundsmæssige værdier, og i de sociale og politiske forudsætninger for medicinsk forskning, sundhedspolitik, organisation og praksis. 

Afdelingens undervisning omhandler sundhedspolitik og sundhedsvæsenets organisation og funktion i bredeste forstand, samt medicinsk etik og videnskabsteori. Afdelingen varetager desuden størsteparten af instituttets undervisning i kvalitative metoder og spørgeskemakonstruktion.

Afdelingen har ansvar for følgende undervisning:

Lægevidenskab

• Kursus i Medicinsk Sociologi og Sundhedsvæsen (ny studieordning)

Folkesundhedsvidenskab

• Sundhedsvæsenets struktur og funktion, 1. år
• Organisationsanalyse, 2. år
• Sundhedspolitiske analyser, 3. år
• Spørgeskemakonstruktion, 4. år
• Kvalitative metoder, 4. år
• Sundhedspolitiske analyser. Valgfag
• Evaluering. Valgfag
• Evaluering og kvalitetsmåling. Valgfag
• Organisationsanalyse. Valgfag
• Medicinske videnskabs- og teknologistudier

Master of Public Health

• Introduktionskursus
• Sundhedsvæsenets organisation, økonomi og ledelse
• Sundhedsvæsenets organisation og ledelse
• Kvalitative metoder (fællesmodul og specialmodul)
• Introduktion til masterafhandling

Master of International Health

• Health systems analysis

Øster Farimagsgade 5
Opgang B og C, stuen
Postboks 2099
1014 København K
Tlf. 35 32 62 50
Fax: 35 32 76 29

Her bor vi: Oversigtskort

Afdelingsleder: 
Professor Signild Vallgårda