Vi lever i en brydningstid, hvor de etiske aspekter af sundhedsarbejdet bliver til- tagende synlige i det daglige kliniske arbejde. De store bevægelser i verdenssam- fundets udvikling med pandemier, krige og flygtningsstrømme – og de markante demografiske ændringer med aldrende befolkninger og centraliseringer, der ska- ber supersygehuse såvel som hospitalstomme udkantsområder – både viser og konsoliderer grundlæggende etiske spørgsmål om, hvad mennesker opfatter som godt, sandt, rigtigt og forkert i forhold til lidelse. Tidens mange og store problemer anskues typisk som determinanter for fremtidens sygdom og lidelse (Baer, Singer & Susser, 2003), og vi har naturligt nok en trang til at finde løsninger på denne li- delse på det strukturelle og samfundsmæssige plan. Alligevel er det i patienternes levede liv og i deres konkrete møder med sundhedsvæsenets aktører, at lidelsen bliver synlig, fortalt, fortolket, håndteret og løst. Samfundets værdier, vurderin- ger og prioriteringer træder for alvor frem her og bliver til små etiske praksisser i hverdagen og i klinikken. Det er disse praksisser – der forholder sig til det store i det små – som vi ønsker at sætte fokus på med dette temanummer.