Multimorbiditet
I forskergruppen arbejdes der aktuelt med en række forskellige projekter om multimorbiditet af både kvantitativ og kvalitativ karakter. Da vi nu kan behandle og mildne tidligere dødelige sygdomme, lever flere og flere mennesker i Danmark og den vestlige verden med flere forskellige samtidige kroniske sygdomme.
Antallet af patienter med multimorbiditet stiger i almen praksis, og i takt med dette stiger også interessen for forskning inden for området. Med afsæt i dette retter en række forskere ved centeret opmærksomhed mod, hvad der karakteriserer fænomenet multimorbiditet, og hvad det betyder for patienter, praktiserende læger og for forskning i almen medicin.
Andelen af patienter med multimorbiditet (MM), dvs. to eller flere kroniske sygdomme, stiger i disse år primært på grund af befolkningens stigende levealder og et stadigt mere effektivt og proaktivt sundhedsvæsen. Behandlingen af patienter med MM har ofte store konsekvenser for den enkelte patient og lægger samlet set beslag på mange af samfundets ressourcer.
Der er de sidste 10-15 år udviklet flere og flere kliniske vejledninger og forløbsprogrammer for enkeltsygdomme, men disse kan ikke umiddelbart overføres på patienter med MM, da denne patientgruppe har komplekse behov, der kræver samarbejde, koordinering og en faglighed, som går på tværs af sektorerne.
Sundhedsvæsenet har behov for løsninger, der kan understøtte en optimal behandling af patienter med MM.
Den internationale forskning i MM er i sin vorden. For at kunne imødegå den stigende sygdomsbyrde forårsaget af MM både herhjemme og internationalt, er der behov for at formalisere samarbejdet om forskning i MM. Dette samarbejde skal være tværfagligt og involvere forskere og klinikere fra alle sektorer under anvendelse af både kvalitativ og kvantitativ forskning.
Center for Forskning og Uddannelse i Almen Praksis’ initiativ organiseres i 3 forskningsområder, der skal tilvejebringe ny viden om afgrænsning og konsekvenser af MM, årsager bag udvikling af MM og hvordan behandlingen af patienter med MM kan forbedres. Projekterne vil omhandle problemstillinger, der er knyttet til patienter med MM. Det handler bl.a. om den kliniske behandling, de organisatoriske udfordringer med tværsektorielt samarbejde, dialog og kommunikation, samt egenomsorg og patientinvolvering. Der vil også være aktiviteter, som går på tværs af forskningsprogrammerne, fx om hvordan fænomenet udspiller sig i samfundets forskellige sociale og kulturelle kontekster, dvs. både på det overordnede samfundsniveau og i patienternes oplevelse og håndtering af MM i hverdagslivet.
De 3 områder er:
- Diagnose, konsekvenser og behandling
- Forståelse, kommunikation og kultur
- Organisering, koordinering og implementering
Denne forskergruppe beskæftiger sig primært med MM i et klinisk og epidemiologisk perspektiv, og der anvendes både kvalitativ forskning og registerforskning. Ud over de nationale registre anvendes befolkningsundersøgelser og kliniske kohorter. Forskningstemaerne omfatter bl.a.
- Definition og afgrænsning af MM bl.a. med fokus på symptomer, klinisk relevans og organisatoriske udfordringer
- Forekomsten af MM i et livstidsperspektiv
- Symptompræsentation hos patienter med MM
- De langsigtede helbredsmæssige konsekvenser af MM
- Behandlingsbyrde, herunder udfordringer med polyfarmaci
- Delprogrammer om comorbiditet med fokus på psykisk sygdom, demens, KOL, hjertekarsygdom, diabetes og cancer
Inden for dette forskningsområde arbejdes med, hvordan fænomenet afgrænses og forstås af patienter og af professionelle i vores sundhedsvæsen. Vi fokuserer på de kommunikationsmæssige problemstillinger omkring håndtering og behandling af patienter med MM og på hverdagslivet, som det udspiller sig for patienter med MM. Forskningstemaerne inkluderer:
- Definition og afgrænsning af MM
- Forståelse af MM-sygdomskategorier hos forskellige aktører i sundhedsvæsenet og hos forskellige typer af patienter.
- Praktiserende lægers håndtering af behandlingen af patienter med MM
- Prioritering og forhandling i dialog mellem læge/sundhedspersonale og patienter med MM
- Efteruddannelse af yngre almenmedicinere og praktiserende læger i kommunikation
- Hvordan livet med MM udformer sig fra patienternes perspektiv
- Egenomsorg
- Involvering af og konsekvenser for patient og familie
Denne forskergruppe arbejder med sundhedstjenesteforskning med fokus på de organisatoriske og implementeringsmæssige udfordringer og muligheder, der er knyttet til indsatsen for patienter med flere sygdomme i et sundhedsvæsen med mange forskellige aktører. Forskningstemaerne omfatter:
- Kortlægning af involverede behandlingssystemer for forskellige grupper af patienter
- Samarbejdet mellem almen praksis, kommuner og sundhedscentre
- Implementering af nye tværsektorielle samarbejdsmodeller, fx Collaborative Care for bestemte sygdomskonstellationer
- Sammenhængende forløbsprogrammer
- Land/by problemet (Manglende kontinuitet hos praktiserende læge i yderområder med skiftende vikarer i regionsklinikker, længere til speciallæge eller specialafdeling)
- Brug af ny velfærdsteknologi
På Center for Almen Medicin på Københavns Universitet sætter forskergruppen SOFIA (Sammen Om Fysisk og psykisk helbred I Almen Praksis) fokus på mennesker med psykisk sygdom og de komplekse problemer, som sådan sygdom fører med sig. Mennesker med psykisk sygdom kan opleve nedsat livskvalitet, og levetiden er reduceret med 15-20 år sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
Ifølge en række forskellige studier skyldes overdødeligheden primært fysiske sygdomme, og at patientgruppen ofte har multimorbiditet. Idet størstedelen af patientgruppen netop oftest lider af flere forskellige konkurrerende lidelser, deles behandlingsansvaret for patienterne mellem forskellige parter, blandt andet regional psykiatri, kommunernes socialpsykiatri, speciallæger i det somatiske hospitalsvæsen samt praktiserende læge. Et sådant komplekst behandlingsansvar og –samspil på tværs af sektorer, behandlere og faggrupper medfører en risiko for en ukoordineret behandling, som kan betyde utilstrækkelig håndtering af patientens samlede problemstilling. Denne patientgruppe kan derfor have særlig gavn af en styrket indsats i almen praksis.
Med afsæt i denne problemstilling har SOFIA-projektets forskere arbejdet med at udvikle, afprøve og implementere en ny struktureret og bedret indsats for mennesker med psykisk sygdom. Målet er at øge patienternes livskvalitet og levetid, foruden at forbedre arbejdsgange og arbejdsfordeling på tværs af sektorer og i almen praksis. Indsatsen består af en kompleks intervention, som udvikles, afprøves og justeres løbende. Aktuelt afprøves en opsøgende forlænget konsultation i et randomiseret pilotstudie i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Forskere
Navn | Titel | Telefon | |
---|---|---|---|
Søg i Navn | Søg i Titel | Søg i Telefon | |
Anne Møller | Lektor | +4535337292 | |
Frans Boch Waldorff | Professor | +4535327129 | |
John Brandt Brodersen | Professor | +4535327592 | |
Katrine Tranberg Jensen | Postdoc | +4535336050 | |
Susanne Reventlow | Professor | +4535327156 |