Forskergruppe for konsultation og læring

Konsultations- og læringsgruppen har som formål at udvikle konsultationsformer og professionelle roller samt at sætte fokus på læring, uddannelse og efteruddannelse i almen praksis. Nye udviklinger i samfundet og i sygdomsmønstre kræver en tilsvarende udvikling i almen praksis og i mødet mellem lægen og forskellige borgere som patienter. Vi ønsker at bidrage til refleksion, ny viden og læring i de praktiserende lægers forskellige konsultationer og i relationelle kompetencer.

Vi har fokus på, hvordan man som praktiserende læge kan arbejde med flere helbredsproblemer i samme konsultation. Hos patienter med flere kroniske sygdomme hænger løsningen af problemerne ofte sammen, og det kan give en bedre kvalitet at arbejde med dem samlet i stedet for enkeltvis. Derudover har gruppen et generelt fokus på etablering af forståelse i konsultationer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi arbejder med at beskrive principper for agenda setting i konsultationer med patienter med flere helbredsproblemer. Aftaler om agenda er et centralt aspekt af den patientcentrerede metode, men er traditionelt beskrevet med udgangspunkt i konsultationer med ét helbredsproblem. Vores viden om, hvordan praktiserende læger og deres patienter håndterer flere helbredsproblemer i samme konsultation, er begrænset. Spørgsmålet er aktuelt i den situation, vi er idag, hvor patienter med flere kroniske helbredsproblemer udgør en væsentlig gruppe i almen praksis, og vi har brug for konsultationsprocesser, som kan rumme helheden.

Kontakt
Ann Dorrit Guassora
May-Lill Johansen
Kristi Malterud 

 

Dette projekt vil udvikle kontaktfladen til almen praksis på en måde, som imødekommer behov hos patienter med flere kroniske sygdomme, og som medtænker i sine løsninger, hvilken social støtte den enkelte patient har.

En stor andel af patienterne med kroniske sygdomme kontrolleres i almen praksis, og patienter med mere end én kronisk sygdom står for godt 30 % af kontakterne i almen praksis. Et studie fra England viste, at der i gennemsnit blev diskuteret 2,5 problemer per konsultation, og tilsvarende tal fra Danmark viser, at 35% af konsultationerne handler om mere end et helbredsproblem. Dette er altså hverdag i almen praksis men den aktuelle organisering af konsultationer tilgodeser det ikke.

Patienter med flere sygdomme klarer sig relativt dårligere, end man skulle forvente, hvis man samler effekten af at have de enkelte sygdomme. Det forklares som et spørgsmål om patientkompleksitet. I betragtning af, at vi ved, at social støtte kan reducere patientkompleksitet, ville det være relevant at indhente viden i konsultationerne om, hvilken støtte patienten har, tilpasse behandling efter dette og om muligt, bidrage til at udvikle social støtte til patienten.

På grundlag af projektet vil vi kunne bidrage med:

  • Elementer til en konsultationsmodel til patienter med flere kroniske sygdomme
  • Vejledning til sundhedsprofessionelle om hvordan patienters sociale støtte kan indtænkes i behandlingen med henblik på at øge patientens kapacitet

Kontakt
Frida Kofod
Marie Broholm Jørgensen
Ann Dorrit Guassora

 

 

Praktiserende læger i Danmark har ansvaret for kontrol og behandling af patienter med kroniske sygdomme, samt opfølgning af visse former for kræft. Grundet den øgede middellevetid vil der være en større prævalens af patienter med kræft og kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom.

Formålet med dette ph.d.-projekt var at undersøge patienter og praktiserende lægers erfaringer, perspektiver og prioriteter, når patienten har kroniske sygdomme og en historie med kræft.

Vi interviewede 13 praktiserende læger og 15 af deres patienter med en kræfthistorie og en af de nævnte kroniske sygdomme. Derudover optog vi 14 årskontroller af den kroniske sygdom i almen praksis.

Resultaterne har vist, at patienterne prioriterede et godt hverdagsliv med velkendte rutiner højt. Det var snarere forstyrrende symptomer end sygdommene i sig selv, som optog patienternes opmærksomhed. Både patienter og læger prioriterede de kroniske kontroller højt – stort set uafhængigt af kræftsygdommen. Dog var lægernes fremgangsmåder i forhold til indholdet af den kroniske kontrol meget forskellige. Nogle praktiserende læger beskrev den kroniske kontrol som et slags ”ambulatorium” med en fastlagt sygdomsspecifik agenda, mens andre praktiserende læger havde en mere fleksibel tilgang til indholdet i konsultationen og derfor tillod, at der blev drøftet andre emner end den specifikke kroniske sygdom.

Trods det, viste analysen af videokonsultationerne, at lægerne ofte kun responderede overfladisk på de forskellige bekymringer og input, patienterne adresserede i løbet af konsultationen, for så at henvise til, at konsultationen måtte fokusere på det egentlige, som var de punkter, som blev beskrevet i sygdoms-specifikkeskabeloner og guidelines.

Resultaterne viser, at der er behov for en opmærksomhed på, at almen praksis ikke – på linje med sekundærsektoren, også udvikler sig til at blive fragmenteret. Når praktiserende læger udelukkende fokuserer på enkeltsygdomme hos patienter med multimorbiditet og holder fokus på guidelines med biomedicinsk indhold, vil der være mindre plads til og mulighed for, at patienten kan give udtryk for de emner og prioriteringer, fx vedrørende deres hverdagsliv, som er det egentlige for dem.

Kontakt
Anne Beiter Arreskov
Anette Hauskov Graungaard
Jens Søndergaard
Annette Sofie Davidsen

 

Formålet med dette projekt er at undersøge forandringer i konsultationsprocessen, når den forgår på video eller i telefon. Hvordan påvirkes læge-patient relationen og konsultationen? Hvordan forstår lægen og patienten hinanden, og bliver deres agenda håndteret anderledes end i fremmødekonsultationen?

Vi vil optage video- og telefonkonsultationer og efterfølgende interviewe patienter og de praktiserende læger om deres oplevelser med og refleksioner over kommunikationen i mødet. Studiet bidrager med viden om forandringer i konsultationsprocessen, og hvilke egenskaber, der medvirker til at opbygge en god læge-patientrelation, når det foregår på video. Denne viden kan bidrage til forståelse af, hvordan kommunikation kan tilpasses, og hvad der vindes eller tabes, når konsultationen er på skærmen eller i telefonen.

  • Hvordan foregår agenda setting i videokonsultationer i almen praksis?
  • Hvad er gode relationelle kvaliteter i videokonsultationer i almen praksis?
  • Hvad er gode relationelle kvaliteter i lange telefonkonsultationer?

Projektet er en del af et nationalt videokonsultationsprojekt, der er finansieret af ”Fonden for Almen praksis” og ”Sygeforsikring Danmark”. Vejledere er lektor Ann Dorrit Guassora fra Københavns Universitet, lektor Elisabeth Assing Hvidt fra Syddansk Universitet, og ph.d. Anne Beiter Arreskov, Region Hovedstaden.

Kontakt
Frida Kofod

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette studie undersøger, hvilke forståelsesmæssige konsekvenser sprogbarrierer har for patienter i almen praksis og for relationen mellem læge og patient.

Praktiserende læger møder i stigende grad patienter med begrænsede danskfærdigheder. Hvis den praktiserende læge i mødet med sine patienter oplever sproglige barrierer, kan lægens opgave med at forstå og afklare patienternes behov for behandling udfordres. Samtalen er i almen praksis særligt afgørende for, at lægen kan afklare patientens symptomer, give information og bygge relation til patienten. Mangelfuld eller manglende tolkning er en udfordring for lægen, fordi det er svært at præcisere, hvad henvendelsen omhandler og svært at etablere en fælles forståelse mellem læge og patient. Det kan udgøre en barriere for patientinddragelse, have helbredsmæssige konsekvenser for patienten, samt udgøre et etisk dilemma for den praktiserende læge. At forstå, hvordan sådanne konsultationer forløber, er derfor afgørende. Projektet undersøger gennem videooptagede konsultationer samt interview med læger og patienter, hvordan forståelse etableres og udfordres i samtaler med sproglige barrierer.

Del af projektet: Brugerbetalt tolkegebyr i det danske sundhedsvæsen for personer bosat i Danmark i mere end tre år: Et projekt til belysning af erfaringer og konsekvenser for læger og sundhedsvæsen ved Forskningsenheden for Almen Praksis (IFSV), Center for Migration og Sundhed (IFSV), Afdelingen for Sprogpsykologi (NORS), Københavns Universitet.

Kontakt
Johanna Lindell
Annette Sofie Davidsen
Christina Fogtmann Fosgerau
Susanne Reventlow
Melissa C. Lutterodt

 

 

 

 

 

 

Ann Dorrit Guassora

Forskningsgruppeleder

Ann Dorrit Guassora
Lektor, ph.d.,  læge

E-mail: guassora@sund.ku.dk
Telefon: 35 32 71 57

Forskningsgruppeleder

Torsten Risør
Lektor

E-mail: torsten.risor@sund.ku.dk

Forskere

Navn Titel Telefon E-mail
Ann Dorrit Guassora Lektor +4535327157 E-mail
Anne Beiter Arreskov Ph.d.-studerende +4535332225 E-mail
Cæcilie Hansen Ph.d.-stipendiat +4535334503 E-mail
Jan-Helge Larsen Læge   E-mail
Melissa C. Lutterodt Lektor +4535337501 E-mail
Stense Kromann Vestergaard Ph.d.-studerende +4535321176 E-mail
Torsten Risør Lektor   E-mail

Æresmedlem

Navn Titel Organisation E-mail
Annette Sofie Davidsen dr.med., ph.d., Speciallæge Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

mld253@sund.ku.dk