Rapporten er resultat af et udvalgsarbejde, hvori der har været deltagelse fra lungemedicin, børne- og voksenallergologi, arbejdsmedicin og almen medicin. Hovedresultaterne: I Danmark dør årligt 2700 personer af kroniske luftvejssygdomme, heraf 10% af astma og næsten alle andre af kronisk bronkitis. Den samlede dødelighed for mænd og kvinder steg stærkt fra 1955 til 1989. Tidligere var dødeligheden større for mænd end for kvinder i alle aldersklasser. Fra 1985 er dødeligheden for kvinder i alderen 45-54 år højere end for mænd. Dødeligheden af kroniske obstruktive sygdomme var for danske mænd kun lidt dårligere end i en række vesteuropæiske lande, og dødeligheden lå højt. For danske kvinder var udviklingen i dødelighed af kroniske obstruktive lungesygdomme betydeligt dårligere end i disse lande, og dødeligheden var meget høj.For astma skete en 2-3 dobling af dødeligheden i alderen 10-39 år. Men den samlede dødelighed i den alder omfattede kun 10-30 personer årligt.Astmadødeligheden i alder over 50 år steg ifølge dødsårsagsstatistikkerne. Men der er tvivl om afgrænsningen mellem astma og kronisk bronkitis. Da forholdet mellem ældre mænds og ældre kvinders dødelighed af astma synes at være ændret på samme måde som forholdet mellem de samme gruppers dødelighed af kronisk bronkitis, er der grund til at opretholde et vist forbehold overfor dødsstatistikkens diagnostiske pålidelighed mht. sondring mellem astma og kronisk bronkitis.Udviklingen i dødelighed af kronisk bronkitis vurderes i alt væsentligt at kunne forklares af udviklingen i danskernes tobaksforbrug gennem de sidste 60 år. Arbejdsmiljøforhold spiller en rolle for ca. 10% af dødsfaldene. Luftforurening vurderes ikke at spille nogen rolle for dødeligheden. Forslag til videre forskning omfatter især rygeafvænningsprogrammer, bedre dødelighedsstatistik, bedre behandling og bedre miljø på arbejdspladser, i hjem og ude.Rygning bør tilstræbes afskaffet.