Sundhedsaktører vil have omdiskuteret gebyr fjernet

Brugen af tolke er faldet markant siden 2018, hvor den daværende VLAK-regering med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indførte det såkaldte tolkegebyr. Det viser nye tal, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Melissa C. Lutterodt, lektor på Center for Almen Medicin, og praktiserende læge kommenterede i går sagen live på TV2 News. Ligesom andre eksperter pegede hun på, at tolkegebyret, som medfører, at udlændinge, der har været bosiddende i Danmark i over tre år, selv skal betale for en tolk ved besøg hos lægen eller på sygehuset, er skyld i faldet af tolkninger. Og det får nu flere sundhedsaktører til at kræve, at tolkegebyret bliver fjernet, idet behovet for tolk fortsat er lige stort og har konsekvenser for både diagnosticering, behandling og samarbejdet mellem patient og læge.

Begrundelsen for at indføre det omstridte gebyr var, at det ville skabe større incitament til at lære det danske sprog hurtigere.

For mange patienter er det dog alt for meget at forlange, mener Bolette Friedrichsen, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

- Vi er frataget et vigtigt diagnostisk redskab, som en tolk er. Sproget og kommunikation er fuldstændig central for at få de korrekte oplysninger og stillet den rigtige diagnose, siger Bolette Friedrichsen og tilføjer:

- Så selvfølgelig skal vi have det gebyr væk. Det hører ingen steder hjemme.

Læs mere om sagen på nyheder.tv2.dk.

• Omstridt lov skulle få flere til at lære dansk, men i stedet får den folk til at blive væk fra lægen

• Gebyr skulle spare staten penge, men et større millionbeløb mangler stadig at blive betalt

Emner