Skal forskere og sundhedsfaglige fortsat spørge gravide, om de forstår, hvad deres ufødte baby vil?
Nyt dansk studie af Mads Schwartz, stud.med., Gritt Overbeck, adjunkt, Ph.d. og Volkert Siersma, ph.d statistiker, Ida Scheel Rasmussen, Kandidat i folkesundhedsvidenskab og Phil Wilson, læge, professor, alle fra Center for almen medicin på Københavns Universitet, sætter spørgsmålstegn ved brugen af udbredt spørgeskema om gravides kvinders evne til at sætte sig ind i deres kommende barns ønsker og behov.
Det nye studie som er publiceret i tidsskriftet Infant Mental Health Journal har de via et spørgeskema, som er udviklet til at måle gravide kvinders evne til at mentalisere deres ufødte barn, og resultaterne overraskede forskerne. For resultater viser, at den anerkendte målemetode, der anvendes i både kommuner og sundhedsvæsnet, ikke måler på det, den skal.
Naturligvis tror mødre, at de kender babys behov
Evnen til at læse sit barn udvikles allerede mens baby er inde i maven. Derfor har forskere og fagprofessionelle være interesseret i at finde et instrument, som kan måle mors evne til at tænke på den ufødte baby som et selvstændigt individ med egne behov. Derfor blev spørgeskemaet Prenatal Parental Reflexive Functioning Questionnaire (P-PRFQ -) udviklet for nogle år siden. På baggrund af svarene kan lægen, sundhedsplejersken eller forskeren få et indtryk af forælderens evne til at forstå og læse deres baby.
Ikke sammenfald mellem kvindernes mentale helbred og mentaliseringsevner
I forbindelse med et forskningsprojekt om det tidlige forældre-barn-forhold, besluttede vi at bruge spørgeskemaet, men svarene viste ikke det, vi havde forventet.
Vi forventede at kvinder med flere børn ville score højere end førstegangsmødre, ud fra den antagelse, at hvis man allerede havde trænet evnen til at læse sit barn tidligere, så var det nok nemmere i anden omgang. I stedet så vi, at gravide kvinder, som ifølge spørgeskemaet havde en god evne til at læse deres ufødte barn, oftere var kvinder, som var i psykisk og social ubalance.
Det var kvinder, som havde relativt dårligere mentalt helbred, selv havde haft en relativt dårligere opvækst og dårligere socioøkonomiske forhold og i højere grad var førstegangsgravide.
De kvinder, som ifølge spørgeskemaet var dårligere til at læse deres ufødte barns behov, var primært/i lige så høj grad kvinder i psykisk og social balance
Måler spørgeskemaet på det, det skal?
De overraskende svar fik os til at overveje, om spørgsmålene i skemaet rent faktisk måler på det, skemaet påstår at måle. Og måske netop derfor er vores fund ikke så overraskende alligevel.
Læs en artikel i Videnskab.dk om studiet.