Moderne sundhedskultur ender ofte i skyld og skam
Læs ny klumme i Kristelig Dagblad i denne uge, af professor og speciallæge i almen medicin på Center for Almen Medicin på Københavns Universitet John Brandt Brodersen og Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, som er antropolog og lektor i sundhed og samfund på Roskilde Universitet og associeret til Center for Almen Medicin på KU. Her skriver de om hvordan mennesker har forskellige udgangspunkter og muligheder for at holde sig sunde – ligesom sundhed kan betyde noget forskelligt fra menneske til menneske. I modsætninger hertil, er vores nuværende sundhedskultur belagt med skyld og skam. For eksempel vil dogmet, om at tage ansvar for egen sundhed, let skabe en distancering mellem dem, som åbenlyst gør det ”rigtige” – altså motionere, overholde Sundhedsstyrelsens kostråd, og gå til lægen, så snart vi får symptomer og så videre – og på den anden side de, som ikke gør.
Men vores sundhedsstatus som individer er i høj grad afhængige af livsvilkår og livspræmisser, af vores biologiske og sociale arv og kan derfor ikke reduceres til simple valg.
Sundhedskulturen betyder også, at det, som fremstår som et frit valg, ofte farves af, hvad der forventes af en – hvad der ville være det moralsk ”rigtige” og ”forkerte” at gøre. På den måde pålægger vores sundhedskultur os et stort moralsk og etisk ansvar. Man burde i stedet først og fremmest tænke, at sundhed, helbred og sygdom er betinget af livsvilkår, livpræmisser og til en hvis grad tilfældigheder.
Læs hele klummen på kristeligt-dagblad.dk (bag betalingsmur).