De raske "patienter"
I forskergruppen De raske ”patienter” interesserer vi os for både årsager, mekanismer og konsekvenser, når raske mennesker unødvendigt gøres til patienter.
Gennem det sidste halve århundrede er menneskelige problemer og livsvilkår i tiltagende grad blevet anskuet som medicinske udfordringer og dermed blevet medikaliseret. Det kan i flere tilfælde være berettiget. I andre tilfælde kan en medikalisering føre til mere skade end gavn – en såkaldt overmedikalisering. Men hvornår og hvordan vurderes det, om denne gavn ”opvejer” eller ”overstiger” skaden? Og af hvem?
I forskningsgruppen "De raske 'patienter' i almen praksis" arbejder vi overvejende med screening som case set i et almenmedicinsk perspektiv.
Vi er primært interesserede i screeningens konsekvenser for de raske borgeres opfattelse af eget helbred både forud og efter deltagelse i screeningsundersøgelser, herunder hvilke konsekvenser det får når ”de raske” får et falsk positivt screeningssvar (en falsk alarm).
Vi er også interesseret i at kunne vurdere, hvorvidt screeningens tilsigtede gavnlige effekter (at nedsætte sygelighed og dødelighed hos de syge) opvejes af mulige utilsigtede skadelige effekter, f.eks. unødvendige diagnosticering af tilstande, der biologisk set er sygdom, men som aldrig vil give den raske borger symptomer på sygdommen (såkaldt overdiagnosticering af ”sovende” sygdom).
Vi arbejder på at udvikle evidensbaseret viden om screening og på at kunne give input til den igangværende debat om, hvilke former for screening af raske, der med god grund bør bibeholdes – eller afvikles. Som klinikere er vi interesseret i, hvordan vi kan formidle de tilsigtede gavnlige og de utilsigtede skadelige virkninger af screening til borgerne, så de på et informeret grundlag kan tage stilling til, om de vil deltage eller ej.
Temaerne, vi forsker i, omfatter screening af det ufødte barn, screening for kræftsygdomme (bl.a. bryst-, livmodershals-, lunge- og tarmkræft) og screening for udposning af hovedpulsåren i maveregionen (abdominalt aorta aneurisme).
Nedenstående liste er ikke udtømmende, men kun eksempler på mulige vejledningsemner. Vi vil meget gerne høre, hvis du har idéer til et andet emne eller projekt inden for overmedikalisering. Hvis du vil forske hos os, skal du kontakte forskningsgruppeleder John Brodersen.
Eksempler på emner, som gruppen beskæftiger sig med:
- Det informerede valg og nudging
- Forebyggelse på individ- og samfundsplan – også af medicinske interventioner som muligvis gør mere skade end gavn (kvarternær forebyggelse)
- Risikovurdering og risikostratificering – hvordan og med hvilke konsekvenser?
- Afledte effekter (gavn, skade, pris, etik etc.) ved screening og tidlig opsporing af sygdom
- Tilsigtede gavnlige virkninger og utilsigtede skadelige virkninger
- Hvordan vi bedre kan definere, måle og kommunikere de gavnlige og de skadelige effekter af forebyggende medicinske tiltag, såsom screening og opsporing af sygdom
- Psykosociale konsekvenser og andre mulige skadelige konsekvenser af falsk positive screeningssvar
- Overdiagnostik og overbehandling
- Oplevelser af og erfaringer med medicinsk screening
- Hvornår er man syg, og hvornår er man rask?
Vi arbejder med både kvalitative og kvantitative metoder, altså kan projekter både være interviews, observationer, spørgeskemaer, systematiske reviews, interventionsforskning med videre. Det er forskningsspørgsmålet, som afgør, hvilke(n) metode(r), der er i spil.
Forskere
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Søg i Navn | Søg i Titel | Søg i Telefon | |
| Barbara Ann Barrett | Postdoc | +4531163126 | |
| John Brandt Brodersen | Professor | +4535327592 | |
| Mie Sara Hestbech | Postdoc | +4535337513 |