Forslag til konkrete projekter

• Funktionsevne blandt ældre i den tidlige alderdom – betydningen af sociale faktorer. Blandt samfundets ældste har talrige studier vist, at både sygdom, sundhedsadfærd, mental og fysisk funktion påvirkes af sociale faktorer. Fx er det vist at ensomheden øger risikoen for depression og risikoen for ikke at kunne klare sig i eget hjem. Mange aldersrelaterede begrænsninger starter midt i livet eller tidligt i alderdommen, og vi ved meget lidt om hvordan sociale faktorer påvirker funktionen på dette tidspunkt.
  På spørgeskemadata fra Copenhagen Aging and Midlife Biobank har vi mulighed for at undersøge dette. Data er indsamlet mens deltagerne var både lige før og lige omkring pensionsalderen, og vi har talrige mål for mange positive og negative aspekter af sociale relationer samt for både mental og fysisk funktion.
  Kontakt: Charlotte Juul Nillson, cjni@sund.ku.dk
  
  
• Social foreground og ældres helbred, brug af sundhedsydelser og overlevelse. Enkelt individers forventede levetid varierer meget afhængig af socioøkonomiske ressourcer såsom uddannelse, indkomst og erhverv. For nyligt har forskning vist, at ældres overlevelse også kan være påvirket af socioøkonomiske ressourcer hos deres voksne børn.
  Ud fra danske registre data kan vi undersøge mulige forklaringer på dette forhold ved at fokusere på hyppige sygdomme såsom type 2 diabetes, KOL, iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde, demens eller depression samt efterfølgende brug af sundhedsydelser.
  Viden om betydningen af børn og deres socioøkonomiske ressourcer for deres forældres helbred er vigtig for forebyggelse, da ældres voksne børn ofte er de primære omsorgspersoner, når ældre bliver afhængige af pleje i alderdommen.
  Kontakt: Terese SH Jørgensen, tshj@sund.ku.dk
  
  
• Sociale relationer og covid-19.  Vanlige mønstre for social kontakt blev særdeles udfordrede under covid 19. På lagte restriktioner, men også individuelle hensyn og bekymringer, har farvet den måde mennesker har interageret socialt på. Nogle grupper i samfundet havde god mulighed for at holde afstand, mens det fx for visse erhvervsgrupper var umuligt at holde afstand.
  På data blandt ældre mennesker i 60-70 års alderen har vi mulighed for at studere, hvordan covid-19, og bekymringer herfor, har påvirket mønstre for social kontakt og bekymringer for social kontakt.
  Kontakt: Charlotte Juul Nilsson, cjni@sund.ku.dk

Retirement

• What is the relationship between work environment and retirement timing?
• Who chooses to unretire (come back to the workforce after retirement) and why?
• What is the relationship between autonomy in retirement decisions and health-related factors?
• How does informal caregiving affect retirement timing?
• What are the reasons and main motivators for extending working life beyond retirement age in the Nordic countries?

Kontakt Laura Pirhonen, laura.pirhonen@sund.ku.dk

Gestational diabetes

• What are the costs associated with gestational diabetes (healthcare costs, societal costs etc.)?
• What are the future consequences of gestational diabetes for the woman (higher risk of diabetes, higher risk of gestational diabetes in next pregnancy, higher costs, decrease in health-related quality of life etc.)?
• What are the consequences of gestational diabetes on the infant and the relationship between the mother and the infant?
• Does having gestational diabetes affect participation in the workforce? How and by how much? Does having diabetes affect participation in the workforce? How and by how much?

Kontakt Laura Pirhonen, laura.pirhonen@sund.ku.dk

Litteratur studier

• Et systematisk litteratur studie af sammenhængen mellem sociale relationer og høj grad af social isolation, og epigenetiske modifikationer (DNA-methylering) og genekspression af f.eks. betændelse. Kontakt: Charlotte Juul Nilsson, cjni@sund.ku.dk eller Rikke Lund, rilu@sund.ku.dk 
• En systematisk litteraturgennemgang sammenhængen mellem sociale relationer og høje grad af social isolation, og neurologiske forandringer (MRI) og kognitiv funktion. Kontakt: Charlotte Juul Nilsson, cjni@sund.ku.dk eller Rikke Lund, rilu@sund.ku.dk 

Eksempler på mere generelle emneområder

Nedenstående liste over emneområder er til inspiration. Du kan se på listen over vejledere og deres forskningsområder mhp at finde en vejleder:

• Sundhedsfremme i praksis: Kommuner, boligområder, skoler og på arbejdspladser.
• Fremme af reproduktiv sundhed for migranter i Danmark
• Infertilitet: f.eks psykosociale aspekter og forebyggelse
• Reproduktion og kvinders helbred senere i livet
• Fertility awareness, psychosocial consequences of infertility and pregnancy loss
• Helbredskonsekvenser af socioøkonomiske belastninger tidligt i livet
• Familierelationers betydning for helbred 
• Intergenerationelle perspektiver på social ulighed i sundhed
• Gamle menneskers helbred og funktionsevne, f.eks. sociale og psykiske aspekter
• Pensionsalder og helbred
• Udvikling, implementering og evaluering af interventioner
• Evaluering af kvalitet i og effekt af forebyggelse og rehabilitering hos ældre.
• Patientperspektiver på rehabiliteringsforløb
• Konsekvenser af indførelse af teknologi i ældreplejen
• Ulighedsskabende faktorer i rehabiliteringsindsatser over for livsstilssygdomme
• Hospitalslægens vurdering af patientens genoptræningspotentiale – og den faktiske kommunale genoptræning
• Sundhedsadfærd og livsstil – mønstre, årsager og interventionsmuligheder
• Sociale relationer og helbred
• Sociale netværk og helbred – hvordan formes sundhedsadfærd og helbred af sociale netværk
• Arbejdsmarkedstilknytning og helbred
• Sociale konsekvenser af sygdom
• Mekanismer og interventioner mod social ulighed i helbred
• Social kapital og helbred
• Sundhed, arbejdsmarked og arbejdsmiljø
• Stress og kroppens reaktioner på stress
• Negative sociale relationer på arbejde og helbred
• Kardiometaboliske sygdomme og adgang til sundhedsvæsenet i mellem- og lavindkomstlande
• Sundhedsøkonomi
• Økonomisk evaluering
• Evaluering af randomiserede studier
• Evaluering af register- og surveydata
• Person-centered care
• Modellering