Miljø epidemiologi med fokus på det tidlige liv

Vores ydre miljø spiller en stor rolle i vores sundhed gennem hele livet. Udsættelser for skadelige eksponeringer fra for eksempel den mad vi spiser, det vand vi drikker eller den luft vi indånder, under graviditeten, og i det tidlige livet kan føre til en række uønskede helbredskonsekvenser på både kort og langt sigt. Eksponeringer fra miljøet, under graviditeten og mens kroppen er under udvikling og vækst i det tidlige liv, er særlig kritiske da vi er mere sårbare på disse livsstadier end senere i livet. Epidemiologiske studier kan tilvejebringe ny viden som kan hjælpe med at forstå om miljø eksponeringer er forbundet med øget risiko for uønskede helbredseffekter. Sammen med anden evidens kan denne viden bruges til at guide risikovurdering, regulering og prioritering af strukturelle og individuelle forebyggende indsatser.

Vores forskning og undervisning i miljøepidemiologi har fokus på langtidseffekter af eksponeringer i det tidlige liv og under graviditeten. Vi udsættes for mange forskellige eksponeringer fra miljøet samtidig gennem hele livet. Vores helbred påvirkes af samspil mellem miljø, klima, sociale, livstilsfaktorer og gener.

Geografisk variation og variation over tid sammen med individuelle forskelle i sårbarhed, som bl.a. afhænger af timingen af eksponering, er nogle af de udfordringer vi har i epidemiologiske studier om miljøets påvirkninger i det tidlige liv.

Vores gruppe arbejder med unikke datasæt, hvor vi sammenfletter detaljerede miljødata med data indsamlet som en del fødselskohorter, biobanker og landsdækkende register. Vi udvikler og anvender ofte biomarkører og avancerede beregningsmetoder for at bestemme eksponering mest præcist. Gennem epidemiologiske studier ønsker vi at tilvejebringe ny viden til gavn for samfundet, risikovurdering og for at implementere effektive forebyggende indsatser som mindsker udsættelse for skadelige eksponeringer og fremmer gavnlige eksponeringer i miljøet

Eksterne ansatte: