Kroppen og Coronakrisen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Standard

Kroppen og Coronakrisen. / Scott-Fordsmand, Helene.

I: Bibliotek for Laeger, Bind 212, Nr. 2, 06.2020, s. 114-125.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Harvard

Scott-Fordsmand, H 2020, 'Kroppen og Coronakrisen', Bibliotek for Laeger, bind 212, nr. 2, s. 114-125. <https://ugeskriftet.dk/blad/bfl-2-2020>

APA

Scott-Fordsmand, H. (2020). Kroppen og Coronakrisen. Bibliotek for Laeger, 212(2), 114-125. https://ugeskriftet.dk/blad/bfl-2-2020

Vancouver

Scott-Fordsmand H. Kroppen og Coronakrisen. Bibliotek for Laeger. 2020 jun.;212(2):114-125.

Author

Scott-Fordsmand, Helene. / Kroppen og Coronakrisen. I: Bibliotek for Laeger. 2020 ; Bind 212, Nr. 2. s. 114-125.

Bibtex

@article{d2062882bf9947dbae0480886e7882fd,
title = "Kroppen og Coronakrisen",
abstract = "I l{\o}bet af vinteren 2019/2020 spredte COVID-19 - en influenza-lignende sygdom for{\aa}rsaget af SARS-CoV-2-virus - over hele verden. Den 11. marts erkl{\ae}rede WHO, at der var tale om en pandemi, og over hele kloden indsatte mange lande drastiske foranstaltninger for at kontrollere udbruddet. I Danmark blev en statslig nedlukning annonceret, og der blev indf{\o}rt social-distanceringsforanstaltninger. Pandemien og de indf{\o}rte foranstaltninger havde vidtr{\ae}kkende konsekvenser p{\aa} mange niveauer.Denne artikel ser p{\aa} potentielle eksistentielle konsekvenser med hensyn til vores kroppe. Med udgangspunkt i en r{\ae}kke forskellige filosofiske forestillinger om kroppen (bl.a. Descartes, Merleau-Ponty, posthumanisme og Foucault) reflekterer artiklen over, hvordan koronakrisen har b{\aa}de understreget vores kropslige og biologiske afh{\ae}ngighed af verden, og givet os et {\o}nske om at afgr{\ae}nse, kontrollere og afbryde disse forbindelser. Med koronakrisen ser vi en modreaktion p{\aa} tendenser i immunologi og mikrobiomforskning hvor man har t{\ae}nkt p{\aa} kroppe som {\aa}bne kolonier. Krisen og de sanit{\ae}re foranstaltninger genindf{\o}rer fors{\o}g p{\aa} at adskille og holde kroppe rene og uforurenede og understreger beskyttelsens rolle (beskyttelsesudstyr og beskyttende / forsigtig opf{\o}rsel), svarende til samtaler om HIV og sikrere sex-praksis.Artiklen afsluttes med at overveje hvorfor disse filosofiske synspunkter p{\aa} kroppen kan v{\ae}re relevante for medicin, og hvorfor virkningerne af koronakrisen p{\aa} vores kropsopfattelse betyder noget i en bredere sammenh{\ae}ng.",
author = "Helene Scott-Fordsmand",
year = "2020",
month = jun,
language = "Dansk",
volume = "212",
pages = "114--125",
journal = "Bibliotek for Laeger",
issn = "0906-5407",
publisher = "Almindelige Danske Laegeforening",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Kroppen og Coronakrisen

AU - Scott-Fordsmand, Helene

PY - 2020/6

Y1 - 2020/6

N2 - I løbet af vinteren 2019/2020 spredte COVID-19 - en influenza-lignende sygdom forårsaget af SARS-CoV-2-virus - over hele verden. Den 11. marts erklærede WHO, at der var tale om en pandemi, og over hele kloden indsatte mange lande drastiske foranstaltninger for at kontrollere udbruddet. I Danmark blev en statslig nedlukning annonceret, og der blev indført social-distanceringsforanstaltninger. Pandemien og de indførte foranstaltninger havde vidtrækkende konsekvenser på mange niveauer.Denne artikel ser på potentielle eksistentielle konsekvenser med hensyn til vores kroppe. Med udgangspunkt i en række forskellige filosofiske forestillinger om kroppen (bl.a. Descartes, Merleau-Ponty, posthumanisme og Foucault) reflekterer artiklen over, hvordan koronakrisen har både understreget vores kropslige og biologiske afhængighed af verden, og givet os et ønske om at afgrænse, kontrollere og afbryde disse forbindelser. Med koronakrisen ser vi en modreaktion på tendenser i immunologi og mikrobiomforskning hvor man har tænkt på kroppe som åbne kolonier. Krisen og de sanitære foranstaltninger genindfører forsøg på at adskille og holde kroppe rene og uforurenede og understreger beskyttelsens rolle (beskyttelsesudstyr og beskyttende / forsigtig opførsel), svarende til samtaler om HIV og sikrere sex-praksis.Artiklen afsluttes med at overveje hvorfor disse filosofiske synspunkter på kroppen kan være relevante for medicin, og hvorfor virkningerne af koronakrisen på vores kropsopfattelse betyder noget i en bredere sammenhæng.

AB - I løbet af vinteren 2019/2020 spredte COVID-19 - en influenza-lignende sygdom forårsaget af SARS-CoV-2-virus - over hele verden. Den 11. marts erklærede WHO, at der var tale om en pandemi, og over hele kloden indsatte mange lande drastiske foranstaltninger for at kontrollere udbruddet. I Danmark blev en statslig nedlukning annonceret, og der blev indført social-distanceringsforanstaltninger. Pandemien og de indførte foranstaltninger havde vidtrækkende konsekvenser på mange niveauer.Denne artikel ser på potentielle eksistentielle konsekvenser med hensyn til vores kroppe. Med udgangspunkt i en række forskellige filosofiske forestillinger om kroppen (bl.a. Descartes, Merleau-Ponty, posthumanisme og Foucault) reflekterer artiklen over, hvordan koronakrisen har både understreget vores kropslige og biologiske afhængighed af verden, og givet os et ønske om at afgrænse, kontrollere og afbryde disse forbindelser. Med koronakrisen ser vi en modreaktion på tendenser i immunologi og mikrobiomforskning hvor man har tænkt på kroppe som åbne kolonier. Krisen og de sanitære foranstaltninger genindfører forsøg på at adskille og holde kroppe rene og uforurenede og understreger beskyttelsens rolle (beskyttelsesudstyr og beskyttende / forsigtig opførsel), svarende til samtaler om HIV og sikrere sex-praksis.Artiklen afsluttes med at overveje hvorfor disse filosofiske synspunkter på kroppen kan være relevante for medicin, og hvorfor virkningerne af koronakrisen på vores kropsopfattelse betyder noget i en bredere sammenhæng.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 212

SP - 114

EP - 125

JO - Bibliotek for Laeger

JF - Bibliotek for Laeger

SN - 0906-5407

IS - 2

ER -

ID: 249909228