CopLab - The Copenhagen Primary Care Laboratory Database
The Copenhagen Primary Care Laboratory (CopLab) Database er en sundhedsvidenskabelig informationsbank. Den indeholder en kopi af svar på laboratorieundersøgelser bestilt af primært alment praktiserende læger i Storkøbenhavnsområdet i perioden fra 2000 til og med 2015.
I Københavns Kommune og det tidligere København Amt, med en baggrundsbefolkning på 1,2 mio. borgere, blev alle de praktiserende læger betjent af et laboratorium – Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (fra 2013 benævnt Region Hovedstadens Elektive Laboratorium). Laboratoriet tilbød læger og patienter blod-, urin-, sæd-, allergologiske-, hjerte-, lunge- og andre kliniske fysiologiske undersøgelser.
Da laboratoriet med udgangen af 2015 lukkede modtog Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet en kopi af alle svar fra laboratoriet. Vilkårene ved modtagelsen af data var en ret til at bruge data til forskning indenfor rammerne af dansk lovgivning.
Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab etablerede herefter CopLab-databasen som et projekt, hvor data blev sat i system og en regulær forskningsdatabase blev etableret.
Formålet med CopLab-databasen
Formålet med CopLab-databasen er at fremme forskning. Det kan fx ske ved at sammenkøre data fra CopLab-databasen med epidemiologiske data fra danske lokale og landsdækkende sundhedsregistre (1). Det giver mulighed for a) at beskrive kendte og nye risikofaktorer ved sygdom, b) at beskrive prævalens og incidens af sygdomme, c) at relatere sygelighed og dødelighed til variablerne i databasen, d) at undersøge ætiologi, forebyggelse og behandling af sygdomme og e) at optimere brugen af laboratoriedata.
Laboratoriet blev stiftet i 1922 af praktiserende læger i Københavns Kommune og blev i 1994 udvidet til også at betjene Københavns Amt. Fra 2000 og til og med 2015 betjente laboratoriet omtrent 750 almen praktiserende læger og 300 andre praktiserende speciallæger og udførte i denne periode undersøgelse på 1,3 mio. forskellige patienter fra en baggrundsbefolkning på omkring 1,2 mio. borgere.
Da laboratoriet blev lukket, var det et af Nordeuropas største laboratorier af sin slags, med hvad der svarer til 195 fuldtidsansatte medarbejdere. Blodprøvetagning og anden prøvematerialeopsamling skete i CopLab-databasens periode i ambulatoriet på laboratoriet i Pilestræde, i 8 filialer, i de praktiserende lægers klinikker samt i patienternes hjem. Analyse af blod og andet prøvemateriale blev foretaget i laboratoriet i Pilestræde hvor langt de fleste undersøgelser af patienterne også blev foretaget.
CopLab-databasen indeholder 176 mio. svar på undersøgelse af 1,3 mio. unikke patienter (Tabel 1). Mere end 95% af svarene er på klinisk biokemiske analyser udført på blod, men der foreligger også svar på over 1 mio. elektrokardiogrammer og over 30.000 ekkokardiografier (Tabel 2). En særlig analysegruppe er sædanalyser hvor svarene dækker en periode fra 1950 til og med 2015 og omfatter 160.020 sædprøver fra 92.335 mænd.
CopLab-databasens indhold er af høj kvalitet og sporbarhed. Det skyldes blandt andet at laboratoriet i 2001 blev akkrediteret af den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) først efter ISO 17025 standarden senere ISO 15189. Med akkrediteringen blev alle aspekter i håndtering af papirgange, patientundersøgelse, analysevirksomhed, svarafgivelse, personalekvalifikationer, indkøb, edb-håndtering og løbende uddannelsesmål og kvalitetsmål underkastet strenge og helt klart definerede kriterier, ligesom der løbende fra DANAK blev foretaget opfølgning af, at virksomheden hele tiden opfyldte akkrediteringskravene. I forbindelse med etableringen af CopLab-databasen blev alle væsentlige dokumenter for vurdering af præanalytiske, analytiske og postanalytiske aspekter af betydning for analyseresultaterne arkiveret. Det indebærer, at de analysemetoder der blev brugt på laboratoriet kan beskrives grundigt, da der foreligger metodevalideringer inklusive parallelanalyseresultater ved metodeskift, men også resultater fra intern og ekstern kvalitetssikring og referater fra kvalitetskontrolmøder. Den arkiverede dokumentation giver også mulighed for at spore laboratoriets udmeldinger til lægerne om rekvirering, prøvetagning og svarafgivelse.
CopLab-databasen er i national og international kontekst unik. Det skyldes bl.a. følgende 5 forhold: a) Den dækker et veldefineret geografisk område hvor mere en 20% af den danske befolkning lever og den dækker alle aldersgrupper. Dette i modsætning til populations-baserede studier, der som regel har en mindre repræsentativ studiepopulation fra et mindre geografisk område. b) Den omfatter alle undersøgelser bestilt af alment praktiserende læger og andre praktiserende speciallæger i en 15-årig periode. c) Da flere patienter er undersøgt flere gange er der mulighed for ved longitudinelle studier at følge ændringer over en 15-årig periode. d) Analyser og undersøgelser er i langt de fleste tilfælde udført på et enkelt laboratorium med en høj grad af kvalitetssikring og en stor grad af dokumentation for udførte analyser og arbejdsgange. e) Studier af familier er mulige da databasen indeholder svar prøver taget på familiemedlemmer (gravide, deres børn og disse børns fædre) (Tabel 2).
Allerede i 2008 indgik laboratoriet et samarbejde med Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet om hæmatologiske resultater. Det førte til oprettelsen af CopDiff-databasen, der kan betragtes som et pilotprojekt for CopLab-databasen. Erfaringerne fra oprettelse og analyse af data i CopDiff-databasen er dokumenteret ved en række publikationer (2-10) og viser CopLab-databasens potentiale. Data fra CopLab-databasen indgår allerede i en række projekter, der er publiceret (11). Før etableringen af CopLab-databasen indledte laboratoriet samarbejde om epidemiologiske forskningsprojekter, hvor en mindre delmængde af laboratoriets data blev brugt. Flere resultater fra disse projekter med delmængder af laboratoriets data er publiceret (12-16). I CopLab-databasen er hele mængden af laboratoriets data samlet, hvilket styrker databasen potentiale som forskningsressource.
Organisatorisk er CopLab-databasen forankret i Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og ledes af en styregruppe på 7 personer. Dataansvarlig er Københavns Universitet. Databasen er anmeldt til datatilsynet igennem Københavns Universitets paraplytilladelse – journalnummer 2015-57-0121. Organiseringen af data tillader som udgangspunkt ikke udlevering af personhenførbare data. En internetportal, der beskriver indholdet i CopLab databasen er under udarbejdelse. Portalen vil give mulighed for offentlig online søgning med henblik på at give summariske oplysninger om CopLab-databasens indhold koblet til diagnosekoder og demografisk information fra landsdækkende registre.
Oversigt over biokemiske variabler kan tilgås via dette link og interesserede forskere, der ønsker at anvende CopLab-databasens indhold kan rette henvendelse til Christen L. Andersen.
Styregruppe:
- Christen Lykkegaard Andersen, CopLab project leder, lektor, MD DMSc PhD
- Bent Lind, Chefkonsulent, MD DMSc
- Volkert Siersma, statistiker, MSc PhD
- Susanne Reventlow, professor, MD DMSc
- Frans Waldorff, professor, MD PhD
- Berit Heitmann, professor MD PhD
- Steffen Loft, professor, MD DMSc
1. Thygesen LC, Daasnes C, Thaulow I, Bronnum Hansen H. Introduction to Danish (nationwide) registers on health and social issues: structure, access, legislation, and archiving. Scand J Public Health 2011; 39 (7 suppl):12-16.
2. Andersen CL, Siersma VD, Karlslund W, Hasselbalch HC, Felding P, Bjerrum OW, et al. The Copenhagen Primary Care Differential Count (CopDiff) database. Clin Epidemiol 2014;6:199211.
3. Andersen CL, Eskelund CW, Siersma VD, Felding P, Lind B, Palmblad J, et al. Is thrombocytosis a valid indicator of advanced stage and high mortality of gynecological cancer? Gynecol Oncol 2015;139:312-318.
4. Andersen CL, Lindegaard H, Vestergaard H, Siersma VD, Hasselbalch HC, de Fine Olivarius N, et al. Risk of lymphoma and solid cancer among patients with rheumatoid arthritis in a primary care setting. PLoS One 2014; 9:e99388.
5. Andersen CL, Siersma VD, Hasselbalch HC, Lindegaard H, Vestergaard H, Felding P, et al. Eosinophilia in routine blood samples and the subsequent risk of hematological malignancies and death. Am J Hematol 2013; 88:843-847.
6. Andersen CL, Siersma VD, Hasselbalch HC, Lindegaard H, Vestergaard H, Felding P, et al. Eosinophilia in routine blood samples as a biomarker for solid tumor development - A study based on the Copenhagen Primary Care Differential Count (CopDiff) Database. Acta Oncol 2014; 53:1245-1250.
7. Andersen CL, Siersma VD, Hasselbalch HC, Vestergaard H, Mesa R, Felding P, et al. Association of the blood eosinophil count with hematological malignancies and mortality. Am J Hematol 2015;90:225-229.
8. Andersen CL, Tesfa D, Siersma VD, Sandholdt H, Hasselbalch H, Bjerrum OW, et al. Prevalence and clinical significance of neutropenia discovered in routine complete blood cell counts: a longitudinal study. J Intern Med 2016.
9. Hansen JW, Sandholdt H, Siersma V, Orskov AD, Holmberg S, Bjerrum OW, et al. Anemia is present years before myelodysplastic syndrome diagnosis: Results from the pre-diagnostic period. Am J Hematol 2017; 92:E130-E132.
10. Andersen CL. Eosinophilia and The Copenhagen Primary Care Differential Count (CopDiff) Database - from cells to cohorts. Doctoral Dissertation - University of Copenhagen 2017.
11. Borg R, Persson F, Siersma V, Lind B, Olivarius NdF, Andersen CL. The Interpretation of HbA1c in Primary Care and potential influence of Anaemia and Chronic Kidney Disease An analysis from the Copenhagen Primary Care Laboratory (CopLab) Database. Diabetes Med 2018 Jul 9. doi: 10.1111/dme.13776. [Epub ahead of print]
12. Durup D, Jorgensen HL, Christensen J, Schwarz P, Heegaard AM, Lind B. A reverse J-shaped association of all-cause mortality with serum 25-hydroxyvitamin D in general practice: the CopD study. J Clin Endocrinol Metab 2012; 97:2644-2652.
13. Durup D, Jørgensen HL, Christensen J, Tjønneland A, Olsen A, Halkjær J, et al. A reverse J-shaped association between serum 25-hydroxyvitamin D and cardiovascular disease mortality: The CopD study. J Clin Endocrinol Metab 2015;100(6):2339–46.
14. Jensen TK, Jacobsen R, Christensen K, Nielsen NC, Bostofte E. Good semen quality and life expectancy: a cohort study of 43,277 men. Am J Epidemiol 2009; 170:559-565.
15. Nielsen JB, Graff C, Pietersen A, Lind B, Struijk JJ, Olesen MS, et al. J-shaped association between QTc interval duration and the risk of atrial fibrillation: results from the Copenhagen ECG study. J Am Coll Cardiol 2013; 61:2557-2564.
16. Selmer C, Olesen JB, Hansen ML, von Kappelgaard LM, Madsen JC, Hansen PR, et al. Subclinical and overt thyroid dysfunction and risk of all-cause mortality and cardiovascular events: a large population study. J Clin Endocrinol Metab 2014; 99:2372-2382.
Teksten er fra Klinisk Biokemi i Norden · 4 2018.
Kontakt CopLab
Christen Lykkegaard Andersen
CopLab projekt leder
christen.andersen@sund.ku.dk
Margit Kriegbaum
AC-fuldmægtig
makr@sund.ku.dk