Ifølge græsk mytologi var Kimære en uhyrlig hybridmellem en løvinde, en slange og en ged. I moderne videnskab betegner en kimære en organisme, der består af celler eller organer med forskelligt ophav. Mikrokimærisme betegner en tilstand, hvor der i en vært eksisterer små mængder af celler, som stammer fra andre individer. Cellerne persisterer og kan eventuelt proliferere i værten uden afstødning eller bekæmpelse. Mikrokimærisme kan opstå som følge af f.eks. organtransplantation eller blodtransfusion, men forekommer ofte som følge af en naturlig udveksling af celler mellem mor og foster under graviditeten [1]. Den transplacentale celletrafik kan ske i begge retninger, og man taler således om mikrokimærisme af maternel oprindelse hos børn, og om mikrokimærisme af føtal oprindelse (FMc) hos kvinder (Figur 1). I løbet af det seneste årti har der været stigende interesse for den langsigtede betydning af mikrokimærisme for kvinders helbred. Interessen udspringer bl.a.af solid epidemiologisk evidens for, at en række sygdomme, heriblandt kræftsygdomme [2], autoimmunelidelser [3] og hjerte-kar-sygdomme [4], blandt kvinder er associeret med graviditet og fødsel. I denne artikelfår læseren et overblik over de foreliggende undersøgelser af associationen mellem mikrokimærisme og kræft blandt kvinder, og elementer, som er væsentlige for forståelsen og diskussionen af associationen mellem mikrokimærisme og kræft, fremhæves.