Socioøkonomisk position er associeret med risiko for præterm fødsel i både høj- og lavindkomstlande og i lande med gratis svangreomsorg. Præterm fødsel er den vigtigste årsag til spædbørnsdødelighed og sygdom og selv præterm børn nær termin har risiko for helbredsproblemer som voksne. Mekanismerne bag social ulighed i præterm fødsel er stadig dårligt beskrevne. Selvom der er mange risikofaktorer for præterm fødsel, der er socialt skævt fordelte, er der kun få af disse risikofaktorer, der er blevet overbevisende forbundet med præterm fødsel. Det, at der findes social ulighed i præterm fødsel, antyder dog, at der findes modificerbare risikofaktorer for præterm fødsel, og at nogle præterm fødsler kunne forebygges, hvis det var muligt at forbedre svangreomsorg og vilkår for kvinder med lav socioøkonomisk position, så de kom til at ligne kvinder med høj socioøkonomisk position. Formålet med denne afhandling var at beskrive social ulighed i præterm fødsel i Europa og at undersøge de underliggende mekanismer for social ulighed i præterm fødsel. Afhandlingen undersøgte tre forskellige aspekter af uddannelsesmæssig ulighed i præterm fødsel. Dels beskrives uddannelsesmæssige forskelle i risiko for præterm fødsel i forskellige europæiske lande, dels undersøges om sammenhængen mellem uddannelse og præterm fødsel er forskellig i undergrupper af præterm fødsel og endelig undersøges en konkret mekanisme i uddannelsesmæssige forskelle i præterm fødsel. Det første studie brugte en komparativ tilgang og sammenlignede associationen mellem mors uddannelse og præterm fødsel i data fra 12 europæiske fødselskohorter fra Danmark, England, Frankrig, Litauen, Holland, Norge, Italien, Portugal og Spanien. Der var uddannelsesmæssige forskelle i præterm fødsel i 8 af de 12 kohorter med 2-4 flere præterm fødsler per 100 fødsler, når man sammenlignede de dårligst uddannede med de bedst uddannede. På trods af forskelle mellem fordelingerne af uddannelse og præterm fødsel var resultaterne bemærkelsesværdigt ens på tvær af kohorterne. I de fire kohorter, hvor
der ikke var uddannelsesmæssige forskelle, kunne egenskaber ved studiedesign og lande ikke forklare forskellene. Det andet studie brugte data fra det danske medicinske fødselsregister til at undersøge om associationen mellem uddannelse og præterm fødsel varierer mellem undergrupper af præterm fødsler. Der var uddannelsesmæssige forskelle både i ekstremt præterm fødsel (22-27 uger), meget præterm fødsel (28-31 uger), moderat præterm fødsel (32-36 uger) og fødsel til tidlig termin (37-38 uger) og forskellene var større jo længere før termin fødslen var. Fødslerne blev samtidig opdelt efter om fødslen var begyndt spontant
med veer eller vandafgang eller om fødslen var igangsat enten medicinsk eller ved planlagt kejsersnit.
Denne opdeling viste uddannelsesmæssige forskelle både for spontane og igangsatte fødsler. Som en alternativ opdeling, blev præterm fødsel opdelt efter om der var graviditetskomplikationer eller ej. Kort uddannelse øgede risikoen både for graviditetskomplikationer og for præterm fødsel med og uden graviditetskomplikationer. Det tredje studie undersøgte i hvilken grad rygning under graviditeten forklarer uddannelsesmæssige forskelle i præterm fødsel. Studiet brugte data fra tre forskellige fødselskohorter fra Danmark, Holland og Norge med forskellige prævalens af rygning og forskellige uddannelsesgradienter i rygning. Rygning under graviditeten var en bidragende faktor til ulighed i præterm fødsel i alle tre kohorter og forklarede mellem 10% og 22% af forskellene mellem kvinder med kort og lang uddannelse. Andelen, der blev forklaret af rygning under graviditeten, afhang af den uddannelsesmæssige gradient blandt storrygere. I den norske fødselskohorte var der relativt få kvinder, der røg under graviditeten, men en stræk uddannelsesgradient i rygning, hvilket betød, at rygning forklarede 19% af uddannelsesmæssige forskelle i risiko for præterm
fødsel. Til sammenligning var der en stor andel rygere i den hollandske kohorte, men da både kortuddannelse og højtuddannede kvinder røg under graviditeten i den hollandske kohorte, forklarede rygning kun 10% af uddannelsesmæssige forskelle. Dette studie illustrerer, at selvom uddannelsesmæssige
gradienter i sundhed ligner hinanden i to lande, kan de i praksis skyldes forskellige medierende faktorer. Studierne i denne afhandling har sammen vist, at uddannelse er associeret med præterm fødsel i de fleste lande i Europa, men har også fremhævet at uddannelsesmæssige forskelle i risiko for præterm fødsel afhænger af kontekst og det ikke nødvendigvis er de samme underliggende mekanismer, der forklarer uddannelsesmæssige forskelle i alle lande i Europa. Studierne viser styrkerne ved sammenlignende studier: socio-økonomiske mønstre i risikofaktorer og brug af svangreomsorg vil variere mellem lande, og parallelt udførte studier fra forskellige lande kan forbedre vores viden om social ulighed i præterm fødsel.