Socio-economic disparity in preterm delivery: Investigating mechanisms responsible for social variations in risk

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

Socio-economic disparity in preterm delivery : Investigating mechanisms responsible for social variations in risk. / Poulsen, Gry.

2016. 44 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Poulsen, G 2016, Socio-economic disparity in preterm delivery: Investigating mechanisms responsible for social variations in risk.

APA

Poulsen, G. (2016). Socio-economic disparity in preterm delivery: Investigating mechanisms responsible for social variations in risk.

Vancouver

Poulsen G. Socio-economic disparity in preterm delivery: Investigating mechanisms responsible for social variations in risk. 2016. 44 s.

Author

Poulsen, Gry. / Socio-economic disparity in preterm delivery : Investigating mechanisms responsible for social variations in risk. 2016. 44 s.

Bibtex

@phdthesis{18b80064c6714566ba2e766411c9bebc,
title = "Socio-economic disparity in preterm delivery: Investigating mechanisms responsible for social variations in risk",
abstract = "Socio{\o}konomisk position er associeret med risiko for pr{\ae}term f{\o}dsel i b{\aa}de h{\o}j- og lavindkomstlande og i lande med gratis svangreomsorg. Pr{\ae}term f{\o}dsel er den vigtigste {\aa}rsag til sp{\ae}db{\o}rnsd{\o}delighed og sygdom og selv pr{\ae}term b{\o}rn n{\ae}r termin har risiko for helbredsproblemer som voksne. Mekanismerne bag social ulighed i pr{\ae}term f{\o}dsel er stadig d{\aa}rligt beskrevne. Selvom der er mange risikofaktorer for pr{\ae}term f{\o}dsel, der er socialt sk{\ae}vt fordelte, er der kun f{\aa} af disse risikofaktorer, der er blevet overbevisende forbundet med pr{\ae}term f{\o}dsel. Det, at der findes social ulighed i pr{\ae}term f{\o}dsel, antyder dog, at der findes modificerbare risikofaktorer for pr{\ae}term f{\o}dsel, og at nogle pr{\ae}term f{\o}dsler kunne forebygges, hvis det var muligt at forbedre svangreomsorg og vilk{\aa}r for kvinder med lav socio{\o}konomisk position, s{\aa} de kom til at ligne kvinder med h{\o}j socio{\o}konomisk position. Form{\aa}let med denne afhandling var at beskrive social ulighed i pr{\ae}term f{\o}dsel i Europa og at unders{\o}ge de underliggende mekanismer for social ulighed i pr{\ae}term f{\o}dsel. Afhandlingen unders{\o}gte tre forskellige aspekter af uddannelsesm{\ae}ssig ulighed i pr{\ae}term f{\o}dsel. Dels beskrives uddannelsesm{\ae}ssige forskelle i risiko for pr{\ae}term f{\o}dsel i forskellige europ{\ae}iske lande, dels unders{\o}ges om sammenh{\ae}ngen mellem uddannelse og pr{\ae}term f{\o}dsel er forskellig i undergrupper af pr{\ae}term f{\o}dsel og endelig unders{\o}ges en konkret mekanisme i uddannelsesm{\ae}ssige forskelle i pr{\ae}term f{\o}dsel. Det f{\o}rste studie brugte en komparativ tilgang og sammenlignede associationen mellem mors uddannelse og pr{\ae}term f{\o}dsel i data fra 12 europ{\ae}iske f{\o}dselskohorter fra Danmark, England, Frankrig, Litauen, Holland, Norge, Italien, Portugal og Spanien. Der var uddannelsesm{\ae}ssige forskelle i pr{\ae}term f{\o}dsel i 8 af de 12 kohorter med 2-4 flere pr{\ae}term f{\o}dsler per 100 f{\o}dsler, n{\aa}r man sammenlignede de d{\aa}rligst uddannede med de bedst uddannede. P{\aa} trods af forskelle mellem fordelingerne af uddannelse og pr{\ae}term f{\o}dsel var resultaterne bem{\ae}rkelsesv{\ae}rdigt ens p{\aa} tv{\ae}r af kohorterne. I de fire kohorter, hvorder ikke var uddannelsesm{\ae}ssige forskelle, kunne egenskaber ved studiedesign og lande ikke forklare forskellene. Det andet studie brugte data fra det danske medicinske f{\o}dselsregister til at unders{\o}ge om associationen mellem uddannelse og pr{\ae}term f{\o}dsel varierer mellem undergrupper af pr{\ae}term f{\o}dsler. Der var uddannelsesm{\ae}ssige forskelle b{\aa}de i ekstremt pr{\ae}term f{\o}dsel (22-27 uger), meget pr{\ae}term f{\o}dsel (28-31 uger), moderat pr{\ae}term f{\o}dsel (32-36 uger) og f{\o}dsel til tidlig termin (37-38 uger) og forskellene var st{\o}rre jo l{\ae}ngere f{\o}r termin f{\o}dslen var. F{\o}dslerne blev samtidig opdelt efter om f{\o}dslen var begyndt spontantmed veer eller vandafgang eller om f{\o}dslen var igangsat enten medicinsk eller ved planlagt kejsersnit.Denne opdeling viste uddannelsesm{\ae}ssige forskelle b{\aa}de for spontane og igangsatte f{\o}dsler. Som en alternativ opdeling, blev pr{\ae}term f{\o}dsel opdelt efter om der var graviditetskomplikationer eller ej. Kort uddannelse {\o}gede risikoen b{\aa}de for graviditetskomplikationer og for pr{\ae}term f{\o}dsel med og uden graviditetskomplikationer. Det tredje studie unders{\o}gte i hvilken grad rygning under graviditeten forklarer uddannelsesm{\ae}ssige forskelle i pr{\ae}term f{\o}dsel. Studiet brugte data fra tre forskellige f{\o}dselskohorter fra Danmark, Holland og Norge med forskellige pr{\ae}valens af rygning og forskellige uddannelsesgradienter i rygning. Rygning under graviditeten var en bidragende faktor til ulighed i pr{\ae}term f{\o}dsel i alle tre kohorter og forklarede mellem 10% og 22% af forskellene mellem kvinder med kort og lang uddannelse. Andelen, der blev forklaret af rygning under graviditeten, afhang af den uddannelsesm{\ae}ssige gradient blandt storrygere. I den norske f{\o}dselskohorte var der relativt f{\aa} kvinder, der r{\o}g under graviditeten, men en str{\ae}k uddannelsesgradient i rygning, hvilket bet{\o}d, at rygning forklarede 19% af uddannelsesm{\ae}ssige forskelle i risiko for pr{\ae}termf{\o}dsel. Til sammenligning var der en stor andel rygere i den hollandske kohorte, men da b{\aa}de kortuddannelse og h{\o}jtuddannede kvinder r{\o}g under graviditeten i den hollandske kohorte, forklarede rygning kun 10% af uddannelsesm{\ae}ssige forskelle. Dette studie illustrerer, at selvom uddannelsesm{\ae}ssigegradienter i sundhed ligner hinanden i to lande, kan de i praksis skyldes forskellige medierende faktorer. Studierne i denne afhandling har sammen vist, at uddannelse er associeret med pr{\ae}term f{\o}dsel i de fleste lande i Europa, men har ogs{\aa} fremh{\ae}vet at uddannelsesm{\ae}ssige forskelle i risiko for pr{\ae}term f{\o}dsel afh{\ae}nger af kontekst og det ikke n{\o}dvendigvis er de samme underliggende mekanismer, der forklarer uddannelsesm{\ae}ssige forskelle i alle lande i Europa. Studierne viser styrkerne ved sammenlignende studier: socio-{\o}konomiske m{\o}nstre i risikofaktorer og brug af svangreomsorg vil variere mellem lande, og parallelt udf{\o}rte studier fra forskellige lande kan forbedre vores viden om social ulighed i pr{\ae}term f{\o}dsel.",
author = "Gry Poulsen",
year = "2016",
language = "English",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Socio-economic disparity in preterm delivery

T2 - Investigating mechanisms responsible for social variations in risk

AU - Poulsen, Gry

PY - 2016

Y1 - 2016

N2 - Socioøkonomisk position er associeret med risiko for præterm fødsel i både høj- og lavindkomstlande og i lande med gratis svangreomsorg. Præterm fødsel er den vigtigste årsag til spædbørnsdødelighed og sygdom og selv præterm børn nær termin har risiko for helbredsproblemer som voksne. Mekanismerne bag social ulighed i præterm fødsel er stadig dårligt beskrevne. Selvom der er mange risikofaktorer for præterm fødsel, der er socialt skævt fordelte, er der kun få af disse risikofaktorer, der er blevet overbevisende forbundet med præterm fødsel. Det, at der findes social ulighed i præterm fødsel, antyder dog, at der findes modificerbare risikofaktorer for præterm fødsel, og at nogle præterm fødsler kunne forebygges, hvis det var muligt at forbedre svangreomsorg og vilkår for kvinder med lav socioøkonomisk position, så de kom til at ligne kvinder med høj socioøkonomisk position. Formålet med denne afhandling var at beskrive social ulighed i præterm fødsel i Europa og at undersøge de underliggende mekanismer for social ulighed i præterm fødsel. Afhandlingen undersøgte tre forskellige aspekter af uddannelsesmæssig ulighed i præterm fødsel. Dels beskrives uddannelsesmæssige forskelle i risiko for præterm fødsel i forskellige europæiske lande, dels undersøges om sammenhængen mellem uddannelse og præterm fødsel er forskellig i undergrupper af præterm fødsel og endelig undersøges en konkret mekanisme i uddannelsesmæssige forskelle i præterm fødsel. Det første studie brugte en komparativ tilgang og sammenlignede associationen mellem mors uddannelse og præterm fødsel i data fra 12 europæiske fødselskohorter fra Danmark, England, Frankrig, Litauen, Holland, Norge, Italien, Portugal og Spanien. Der var uddannelsesmæssige forskelle i præterm fødsel i 8 af de 12 kohorter med 2-4 flere præterm fødsler per 100 fødsler, når man sammenlignede de dårligst uddannede med de bedst uddannede. På trods af forskelle mellem fordelingerne af uddannelse og præterm fødsel var resultaterne bemærkelsesværdigt ens på tvær af kohorterne. I de fire kohorter, hvorder ikke var uddannelsesmæssige forskelle, kunne egenskaber ved studiedesign og lande ikke forklare forskellene. Det andet studie brugte data fra det danske medicinske fødselsregister til at undersøge om associationen mellem uddannelse og præterm fødsel varierer mellem undergrupper af præterm fødsler. Der var uddannelsesmæssige forskelle både i ekstremt præterm fødsel (22-27 uger), meget præterm fødsel (28-31 uger), moderat præterm fødsel (32-36 uger) og fødsel til tidlig termin (37-38 uger) og forskellene var større jo længere før termin fødslen var. Fødslerne blev samtidig opdelt efter om fødslen var begyndt spontantmed veer eller vandafgang eller om fødslen var igangsat enten medicinsk eller ved planlagt kejsersnit.Denne opdeling viste uddannelsesmæssige forskelle både for spontane og igangsatte fødsler. Som en alternativ opdeling, blev præterm fødsel opdelt efter om der var graviditetskomplikationer eller ej. Kort uddannelse øgede risikoen både for graviditetskomplikationer og for præterm fødsel med og uden graviditetskomplikationer. Det tredje studie undersøgte i hvilken grad rygning under graviditeten forklarer uddannelsesmæssige forskelle i præterm fødsel. Studiet brugte data fra tre forskellige fødselskohorter fra Danmark, Holland og Norge med forskellige prævalens af rygning og forskellige uddannelsesgradienter i rygning. Rygning under graviditeten var en bidragende faktor til ulighed i præterm fødsel i alle tre kohorter og forklarede mellem 10% og 22% af forskellene mellem kvinder med kort og lang uddannelse. Andelen, der blev forklaret af rygning under graviditeten, afhang af den uddannelsesmæssige gradient blandt storrygere. I den norske fødselskohorte var der relativt få kvinder, der røg under graviditeten, men en stræk uddannelsesgradient i rygning, hvilket betød, at rygning forklarede 19% af uddannelsesmæssige forskelle i risiko for prætermfødsel. Til sammenligning var der en stor andel rygere i den hollandske kohorte, men da både kortuddannelse og højtuddannede kvinder røg under graviditeten i den hollandske kohorte, forklarede rygning kun 10% af uddannelsesmæssige forskelle. Dette studie illustrerer, at selvom uddannelsesmæssigegradienter i sundhed ligner hinanden i to lande, kan de i praksis skyldes forskellige medierende faktorer. Studierne i denne afhandling har sammen vist, at uddannelse er associeret med præterm fødsel i de fleste lande i Europa, men har også fremhævet at uddannelsesmæssige forskelle i risiko for præterm fødsel afhænger af kontekst og det ikke nødvendigvis er de samme underliggende mekanismer, der forklarer uddannelsesmæssige forskelle i alle lande i Europa. Studierne viser styrkerne ved sammenlignende studier: socio-økonomiske mønstre i risikofaktorer og brug af svangreomsorg vil variere mellem lande, og parallelt udførte studier fra forskellige lande kan forbedre vores viden om social ulighed i præterm fødsel.

AB - Socioøkonomisk position er associeret med risiko for præterm fødsel i både høj- og lavindkomstlande og i lande med gratis svangreomsorg. Præterm fødsel er den vigtigste årsag til spædbørnsdødelighed og sygdom og selv præterm børn nær termin har risiko for helbredsproblemer som voksne. Mekanismerne bag social ulighed i præterm fødsel er stadig dårligt beskrevne. Selvom der er mange risikofaktorer for præterm fødsel, der er socialt skævt fordelte, er der kun få af disse risikofaktorer, der er blevet overbevisende forbundet med præterm fødsel. Det, at der findes social ulighed i præterm fødsel, antyder dog, at der findes modificerbare risikofaktorer for præterm fødsel, og at nogle præterm fødsler kunne forebygges, hvis det var muligt at forbedre svangreomsorg og vilkår for kvinder med lav socioøkonomisk position, så de kom til at ligne kvinder med høj socioøkonomisk position. Formålet med denne afhandling var at beskrive social ulighed i præterm fødsel i Europa og at undersøge de underliggende mekanismer for social ulighed i præterm fødsel. Afhandlingen undersøgte tre forskellige aspekter af uddannelsesmæssig ulighed i præterm fødsel. Dels beskrives uddannelsesmæssige forskelle i risiko for præterm fødsel i forskellige europæiske lande, dels undersøges om sammenhængen mellem uddannelse og præterm fødsel er forskellig i undergrupper af præterm fødsel og endelig undersøges en konkret mekanisme i uddannelsesmæssige forskelle i præterm fødsel. Det første studie brugte en komparativ tilgang og sammenlignede associationen mellem mors uddannelse og præterm fødsel i data fra 12 europæiske fødselskohorter fra Danmark, England, Frankrig, Litauen, Holland, Norge, Italien, Portugal og Spanien. Der var uddannelsesmæssige forskelle i præterm fødsel i 8 af de 12 kohorter med 2-4 flere præterm fødsler per 100 fødsler, når man sammenlignede de dårligst uddannede med de bedst uddannede. På trods af forskelle mellem fordelingerne af uddannelse og præterm fødsel var resultaterne bemærkelsesværdigt ens på tvær af kohorterne. I de fire kohorter, hvorder ikke var uddannelsesmæssige forskelle, kunne egenskaber ved studiedesign og lande ikke forklare forskellene. Det andet studie brugte data fra det danske medicinske fødselsregister til at undersøge om associationen mellem uddannelse og præterm fødsel varierer mellem undergrupper af præterm fødsler. Der var uddannelsesmæssige forskelle både i ekstremt præterm fødsel (22-27 uger), meget præterm fødsel (28-31 uger), moderat præterm fødsel (32-36 uger) og fødsel til tidlig termin (37-38 uger) og forskellene var større jo længere før termin fødslen var. Fødslerne blev samtidig opdelt efter om fødslen var begyndt spontantmed veer eller vandafgang eller om fødslen var igangsat enten medicinsk eller ved planlagt kejsersnit.Denne opdeling viste uddannelsesmæssige forskelle både for spontane og igangsatte fødsler. Som en alternativ opdeling, blev præterm fødsel opdelt efter om der var graviditetskomplikationer eller ej. Kort uddannelse øgede risikoen både for graviditetskomplikationer og for præterm fødsel med og uden graviditetskomplikationer. Det tredje studie undersøgte i hvilken grad rygning under graviditeten forklarer uddannelsesmæssige forskelle i præterm fødsel. Studiet brugte data fra tre forskellige fødselskohorter fra Danmark, Holland og Norge med forskellige prævalens af rygning og forskellige uddannelsesgradienter i rygning. Rygning under graviditeten var en bidragende faktor til ulighed i præterm fødsel i alle tre kohorter og forklarede mellem 10% og 22% af forskellene mellem kvinder med kort og lang uddannelse. Andelen, der blev forklaret af rygning under graviditeten, afhang af den uddannelsesmæssige gradient blandt storrygere. I den norske fødselskohorte var der relativt få kvinder, der røg under graviditeten, men en stræk uddannelsesgradient i rygning, hvilket betød, at rygning forklarede 19% af uddannelsesmæssige forskelle i risiko for prætermfødsel. Til sammenligning var der en stor andel rygere i den hollandske kohorte, men da både kortuddannelse og højtuddannede kvinder røg under graviditeten i den hollandske kohorte, forklarede rygning kun 10% af uddannelsesmæssige forskelle. Dette studie illustrerer, at selvom uddannelsesmæssigegradienter i sundhed ligner hinanden i to lande, kan de i praksis skyldes forskellige medierende faktorer. Studierne i denne afhandling har sammen vist, at uddannelse er associeret med præterm fødsel i de fleste lande i Europa, men har også fremhævet at uddannelsesmæssige forskelle i risiko for præterm fødsel afhænger af kontekst og det ikke nødvendigvis er de samme underliggende mekanismer, der forklarer uddannelsesmæssige forskelle i alle lande i Europa. Studierne viser styrkerne ved sammenlignende studier: socio-økonomiske mønstre i risikofaktorer og brug af svangreomsorg vil variere mellem lande, og parallelt udførte studier fra forskellige lande kan forbedre vores viden om social ulighed i præterm fødsel.

UR - http://www.readcube.com/articles/10.1111/aogs.13014

UR - https://phd-pubhealthepi.ku.dk/newsletters/PHE_news_2017_February_final2.pdf

M3 - Ph.D. thesis

BT - Socio-economic disparity in preterm delivery

ER -

ID: 151896313