13. januar 2022

Tab af muskelmasse er blevet en diagnose til potentiel skade for mennesker, folkesundhed og samfund

Overdiagnostik og sygeliggørelse, af hvad der tidligere blev anset som naturligt og normalt, kan blive konsekvensen af den nye diagnose sarkopeni, der forventes at ramme 2 milliarder mennesker på globalt plan inden for 30 år. Diagnosen er et eksempel på en tendens til øget medikalisering, som kan betyde spild af ressourcer til skade for sundhedsvæsenet og samfundet.

Sådan lyder det i en ny artikel udgivet hos British Medical Journal af Christoffer Bjerre Haase, John Brandt Brodersen og Jacob Bülow. Artiklen undersøger de videnskabelige argumenter bag anerkendelsen af fænomenet sarkopeni som en sygdom. Diagnosen refererer til tabet af muskelmasse, oftest som følge af stigende alder. Ifølge forskerne bag artiklen er diagnosen et eksempel på den tendens, der findes i den medicinske verden, hvor eksistentielle vilkår og normale (raske) tilstande medikaliseres.

Undersøgelsen viser, at der hverken findes videnskabelig dokumentation for, at det er sygeligt at tabe muskelmasse, eller for at diagnosticeringen af lav muskelmasse som en sygdom vil være positiv eller fordelagtig for den ældre borger. Ifølge artiklen bidrager sarkopenidiagnosen til et allerede eksisterende og tiltagende problem med overdiagnostik. Vage sygdomsdefinitioner, som tilfælde med sarkopeni, vil få konsekvenser for fremtidig forskning i nye behandlingsmetoder. Ligeledes vil diagnoser som denne, hvor der ingen positiv effekt kan påvises, bidrage til spild af ressourcer og forværre det tiltagende kapacitetsproblem i sundhedsvæsenet. 

Læs hele artiklen ved at følge dette link.