Akutte tilstande i almen praksis

Forskere i forskningsgruppen "Akutte tilstande i almen praksis":

Lars Bjerrum (forskergruppeleder)
Marjukka Mäkelä
Gloria Cordoba
Anne Holm
Laura Trolle Saust
Rune Aabenhus
Anni B. S. Nielsen

Klik på linket for at se forslag til vejledningsemner.

Akutte tilstande er årsag til knap halvdelen af alle kontakter i almen praksis og hyppigst drejer det sig om infektioner. Omkring 2/3 henvender sig med symptomer på luftvejsinfektioner og 1/3 kommer med symptomer på infektioner i urinveje, genitalier, hud eller øjne.

Mange patienter sættes i behandling med antibiotika uden at der foreligger et rationelt diagnostisk grundlag herfor. Overforbrug af antibiotika er den væsentligste årsag til den stigende globale forekomst af resistente bakterier. I Danmark er forbruget af antibiotika steget med omkring 1/3 siden 2000. Der er i dag opstået bakterier, som er resistente for alle antibiotika, de såkaldte pan-resistente bakterier, og vi har ingen effektive antibiotika til behandling af disse infektioner. WHO betegner problemet pga. den stigende antibiotika resistens som en af de væsentligste globale trusler mod folkesundheden, og European Centre for Disease Control (ECDC) har estimeret, at der er en overdødelighed på ca. 25.000 personer årligt i Europa, alene som følge resistente bakterier.

Der er brug for mere viden om, hvordan man i almen praksis kan blive bedre til at identificere de patienter, der har gavn af antibiotisk behandling, således at man kan nedbringe det uhensigtsmæssige overforbrug. Specielt har vi brug for viden om, hvordan man forbedrer den diagnostiske proces i praksis, så lægen bedre kan skelne mellem infektioner forårsaget af virus og bakterier. Der er desuden brug for viden om, hvordan man opnår en rationel behandling af det store antal patienter, der henvender sig i praksis med symptomer på infektioner.

Forskergruppen har fokus på at opnå ny viden mhp. at forbedre diagnostik og behandling af patienter med infektionssygdomme i almen praksis. Metodologisk anvendes både kvalitative og kvantitative metoder og data indhentes dels fra praktiserende læger og patienter i almen praksis, dels fra de danske registre.

Internationalt arbejdes der bl.a. sammen med et netværk af forskergrupper i de øvrige nordiske lande, Spanien, Litauen, Rusland, og Argentina. Netværket stod bag det internationale projekt HAPPY AUDIT, koordineret af forskergruppelederen.