13. november 2020

Indsatser mod ulighed i sundhed

Forskere fra ASM har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Indsatser mod ulighed i sundhed, som skal bidrage med viden om, hvordan kommuner, regioner, stat, erhvervsliv og civilsamfund kan fremme mere lighed i sundhed. Rapporten er en forskningsbaseret opdatering af ”Ulighed i sundhed – årsager og indsatser” fra 2011.

Den etiske og politiske udfordring i forhold til social ulighed refererer til de systematiske uligheder mellem befolkningsgrupper opdelt efter socioøkonomiske kriterier som uddannelse, erhverv eller indkomst. Det skyldes ikke mindst, at den ulighed har vist sig vanskelig at reducere, selvom befolkningens helbred i gennemsnit er blevet bedre. Social ulighed i sundhed er i høj grad skabt af samfundets udvikling og de politiske beslutninger og kommercielle drivkræfter, som former den. Ulighed i sundhed kan derfor opfattes som et følsomt kriterium for kvaliteten af velfærdsstatens udvikling.

Rapporten er udarbejdet, fordi det på trods af den generelle politiske intention ikke er lykkedes at reducere social ulighed i sundhed. Det rejser spørgsmålet om, hvad årsagen er til de manglende resultater.

Danmark, Norge, Sverige, UK og WHO har for ca. 10 år siden gennemført solide analyser af den sociale ulighed i sundhed, dens årsager og hvilke typer af indsatser, som kunne forventes at have effekt på uligheden. Fokus i alle rapporter har været på brede politikområder: Børns vilkår tidligt i livet, uddannelse, arbejdsmarked, arbejdsmiljø, indkomst og forsørgelse, bolig og nærmiljø, sundhedsadfærd og sundhedsvæsen. På trods af at analyserne har haft en vis gennemslagskraft i samfundsdebatten, er de foreslåede indsatser kun blevet implementeret i meget begrænset omfang. Samtidig har forslagene været udsat for kritik, fordi mange af de foreslåede indsatser ikke byggede på sikre interventionsstudier.

Derfor bad Sundhedsstyrelsen sidste efterår Afdeling for Socialmedicin om at udføre et ”rapid review” af de senere års interventionsforskning og samtidig udarbejde en opdatering af den øvrige evidens, der findes om indsatser mod ulighed i sundhed.

Den systematiske litteratursøgning skulle svare på fem spørgsmål:

  • Er den epidemiologiske evidens for valget af sygdomsdeterminanter bag ulighed i sygdomsbyrde tilstrækkelig velunderbygget, og er der behov for en revurdering?
  • Er den sociologiske evidens om determinanternes sociale fordeling og forståelsen af de politiske og kommercielle drivkræfter, som former den fordeling, tilstrækkelig dybtgående?
  • Har vi tilstrækkelig viden om, hvilke indsatser der skal til for at ændre fordelingen af determinanterne og deres helbredskonsekvenser?
  • Kommer de indsatser der virker, dem til gode, der behøver dem mest? Eller udnyttes interventionernes potentiale ikke fuldt ud ift. til at mindske uligheden i sundhed?
  • Er de lokale kontekstuelle forudsætninger for at indsatserne skal virke, og for at de kan implementeres, ikke til stede?

Rapporten sammenfatter først de indsatser inden for de forskellige politikområder, som tidligere er blevet foreslået af de internationale ekspertgrupper i de Skandinaviske lande, England og WHO. For hvert område opdateres kort den seneste epidemiologiske evidens for determinanters betydning for ulighed i sygdomsbyrden i Danmark. For hvert område sammenfattes derefter resultater fra nyere interventionsforskning ud fra den systematiske litteratursøgning af eksisterende reviews. På baggrund af den samlede evidens fra både observationelle og eksperimentelle studier konkluderes efter hvert afsnit, hvilke indsatser der forventes at have effekt på ulighed i sundhed.

Overordnet viser rapporten, at der er behov for universelle og strukturelle indsatser for at reducere ulighed i sundhed, fx:

  • Øgede afgifter på tobak, alkohol og usund mad
  • Begrænsning af arbejdsløshed og fysisk belastende arbejdsmiljø
  •  Eliminering af børnefattigdom

Disse indsatser kan suppleres med målrettede individuelle indsatser til fx at forbedre socialt udsattes kontakt med sundhedsvæsenet. Sundhedssektoren alene kan ikke sikre lighed i sundhed, og der er behov for brede tværsektorielle indsatser for at reducere ulighed i sundhed.

I gennemgangen af den foreliggende evidens om hvad der kan gøres for at reducere ulighed i sundhed, har der vist sig en række områder, hvor der savnes viden, og hvor mere forskning kan tænkes at bidrage.
Generelt er det sjældent mangel på epidemiologisk viden, som holder arbejdet mod ulighed i sundhed tilbage. Det er på interventionsområdet, at der er flest videnshuller, og hvor der er behov for en fokuseret indsats – og en systematisk evaluering.

Arbejdsgruppen fra Afdeling for Social Medicin bestod af: A.K. Gadeberg, Henrik Brønnum-Hansen, Ingelise Andersen, Ulla Christensen, Finn Diderichsen.

Find rapporten via dette link

Se sundhedsstyrelsens webinar om social ulighed i sundhed, hvor hovedresultaterne fra rapporten præsenteres

Billede af rapporten