11. december 2018

Formodet samtykke om organdonation kan betyde færre organer

Det er meget vigtigt at arbejde aktivt for, at Danmark får flere organer fra afdøde. Og at danskernes donationsbeslutninger bliver kendt for de nærmeste. Men jeg mener ikke, at formodet samtykke er løsningen. Politisk handling er meget mere end lovændringer.

Kronik af Anja Marie Bornø Jensen, organdonationsforsker og lektor i medicinsk antropologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns universitet

Kronikken blev bragt i Berlingske den 29. november 2018 kl. 19:00 og kan læses i sin fulde længe via dette link.

Danske politikere har i sidste uge drøftet et borgerforslag fremsat af den private forening Organdonation-ja-tak, der har samlet over 57.000 underskrifter. Foreningen foreslår en lovændring til formodet samtykke til organdonation, hvilket indebærer at alle danskere over 18 år er registreret som organdonorer med mindre de melder sig aktivt ud. Ifølge Organdonation-ja-tak er det vejen frem til flere organer. Det er en forførende tanke, men jeg mener, at det ville være en fejltagelse i praksis, og det ville i sidste ende kunne betyde færre donerede organer til patienter på ventelisterne.

Vi kan ikke gå ud fra, at formodet samtykke støttes af et flertal af danskerne. At støtte organdonation og støtte formodet samtykke er ikke det samme. En dansk videnskabelig undersøgelse viser, at 92 pct. af danskerne er positive over for organdonation. Men den viser også, at kun 30 pct. er positive over for formodet samtykke. 64 pct. mener dog, at det skal være obligatorisk at tage stilling. Det understreger med al tydelighed, at danskerne selv vil træffe beslutningen om organdonation. Jeg frygter derfor, at en lovændring vil skabe modstand mod organdonation. Den store folkelige accept, der har været stigende i over 20 år, må ikke sættes over styr. Manglende tillid til organdonation kan koste organer.

Der er ikke belæg for, at formodet samtykke giver flere organer fra afdøde. Som både Stiftelsen Organdonasjon i Norge og Dansk Center for Organdonation påpeger, findes der ingen beviser for, at lovgivningen virker. I debatten bruges et studie fra 2014 til at argumentere for, at formodet samtykke giver flere organer, selv om forfatterne skriver, at »det er en forsimpling at hævde, at opt-out vil øge donorraterne«.

Baggrunden for forslaget om formodet samtykke er, at Danmark har få donorer sammenlignet med andre europæiske lande. Men mange af disse lande har i modsætning til Danmark også hjertedød som dødskriterium for organdonation, og dermed kan flere patienter blive organdonorer. Netop donation efter hjertedød (eller cirkulatorisk død) nævnes i »Regeringens nationale handlingsplan for organdonation« og anbefales i en ny rapport udarbejdet af danske transplantationseksperter. Det er værd at bemærke, at siden Dansk Center for Organdonation blev oprettet i 2008, er antallet af afdøde organdonorer steget fra 65 i 2008 til 103 i 2017. Vi mangler stadig organer. Men det er utopi at tro, at ventelisterne kan fjernes. Jo flere tilgængelige organer, jo flere (og jo sygere) patienter kommer på ventelisten.

Disse tiltag ville efter min mening rykke mere end lovændringer. Især i et land som Danmark, hvor informationsindsatsen om organdonation indtil nu har været økonomisk nedprioriteret.

Ideen om, at alle danskere over 18 år automatisk er organdonorer, virker forståeligt nok forførende. Men selv om hele Danmarks befolkning stod i et donorregister, ville det ikke nødvendigvis medføre flere afdøde organdonorer i praksis. Det er meget vigtigt at arbejde aktivt for, at Danmark får flere organer fra afdøde. Og at danskernes donationsbeslutninger bliver kendt for de nærmeste. Men jeg mener ikke, at formodet samtykke er løsningen. Politisk handling er meget mere end lovændringer.