Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelfagfællebedømt

Standard

Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet. / Johansen, Katrine Schepelern; Jansbøl, Kåre; Kousgaard, Lars Marius Brostrøm.

I: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, Nr. 15, 2011, s. 5-10.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelfagfællebedømt

Harvard

Johansen, KS, Jansbøl, K & Kousgaard, LMB 2011, 'Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet', Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, nr. 15, s. 5-10. <http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sygdomogsamfund/article/view/5736>

APA

Johansen, K. S., Jansbøl, K., & Kousgaard, L. M. B. (2011). Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet. Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, (15), 5-10. http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sygdomogsamfund/article/view/5736

Vancouver

Johansen KS, Jansbøl K, Kousgaard LMB. Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet. Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. 2011;(15):5-10.

Author

Johansen, Katrine Schepelern ; Jansbøl, Kåre ; Kousgaard, Lars Marius Brostrøm. / Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet. I: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. 2011 ; Nr. 15. s. 5-10.

Bibtex

@article{3a8936a1f2284fd7a0d40af9e5be0c1e,
title = "Kvalitative perspektiver p{\aa} evalueringer i sundhedsv{\ae}senet",
abstract = "I 1924 iv{\ae}rksatte Adolf Meyer – leder af USA's f{\o}rende psykiatriske forskningsafdeling p{\aa} Johns Hopkins Medical School – en evaluering af behandlingen p{\aa} et psykiatrisk statshospital i New Jersey. Hospitalet blev ledet af Meyers kollega og tidligere medarbejder Henry Cotton. Cotton h{\ae}vdede, at hele 85% af patienter med alvorlige psykiske lidelser kunne helbredes med de metoder, som han havde udviklet og anvendt p{\aa} New Jersey Statshospital. Cotton gav dermed patienter, p{\aa}r{\o}rende, l{\ae}ger, politikere og skatteborgere h{\aa}b, idet almindelig behandling af lignende lidelser dengang prim{\ae}rt bestod i dyr forvaring. Cottons behandlingsregime l{\aa} i forl{\ae}ngelse af den bakteriologiske revolution. I 1913 havde man opdaget den syfilitiske organisme, som var {\aa}rsagen til den farlige mentale sygdom GPI (General Paralysis of the Insane). Cotton drog vidtr{\ae}kkende konsekvenser af den bakteriologiske tilgang og mente, at sindssygdomme i det v{\ae}sentlige skyldtes infektioner. Cottons behandlingsregime bestod derfor i fjernelse og forebyggelse af bet{\ae}ndelsestilstande. Hospitalet fjernede patienters t{\ae}nder, tyktarme, tonsiller, livmoderhalse samt foretog kirurgiske rensninger af kroppens hulrum (f.eks. n{\ae}se og {\o}re). Evaluatoren, Phyllis Greenacre, opdagede hurtigt, at der var rod i journalerne fra Cottons hospital. Bl.a. vidste man ikke, om patienter blev genindlagt, og definitionen af {\textquoteright}rask{\textquoteright} var tilf{\ae}ldig og sk{\o}nsm{\ae}ssigt ansl{\aa}et. Greenacre vurderede ogs{\aa}, at ca. 45% af patienterne d{\o}de som f{\o}lge af behandlingen. Hun informerede hurtigt Meyer om dette, og Meyer overbragte Cotton de nedsl{\aa}ende evalueringsresultater. Cotton godtog dem imidlertid ikke, og da Meyer ikke ville lade evalueringen publicere mod Cottons {\o}nske, fortsatte Cotton sin behandling. Kort tid efter begyndte offentligheden dog at interessere sig for de mange d{\o}dsfald blandt patienterne p{\aa} sindssygehospitalet, men p{\aa} trods af en turbulent og kritisk periode, som omfattede en offentlig unders{\o}gelseskommission, kunne Cotton forts{\ae}tte behandlingen, indtil han trak sig tilbage i 1930. Den nye overl{\ae}ge forsatte ikke den kontroversielle behandlingsform. Historien om Henry Cotton rummer flere v{\ae}sentlige pointer og problemstillinger med relation til artiklerne i dette temanummer om evalueringer i sundhedsv{\ae}senet.",
author = "Johansen, {Katrine Schepelern} and K{\aa}re Jansb{\o}l and Kousgaard, {Lars Marius Brostr{\o}m}",
year = "2011",
language = "Dansk",
pages = "5--10",
journal = "Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund",
issn = "1604-3405",
publisher = "Medicinsk Antropologisk Forum",
number = "15",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Kvalitative perspektiver på evalueringer i sundhedsvæsenet

AU - Johansen, Katrine Schepelern

AU - Jansbøl, Kåre

AU - Kousgaard, Lars Marius Brostrøm

PY - 2011

Y1 - 2011

N2 - I 1924 iværksatte Adolf Meyer – leder af USA's førende psykiatriske forskningsafdeling på Johns Hopkins Medical School – en evaluering af behandlingen på et psykiatrisk statshospital i New Jersey. Hospitalet blev ledet af Meyers kollega og tidligere medarbejder Henry Cotton. Cotton hævdede, at hele 85% af patienter med alvorlige psykiske lidelser kunne helbredes med de metoder, som han havde udviklet og anvendt på New Jersey Statshospital. Cotton gav dermed patienter, pårørende, læger, politikere og skatteborgere håb, idet almindelig behandling af lignende lidelser dengang primært bestod i dyr forvaring. Cottons behandlingsregime lå i forlængelse af den bakteriologiske revolution. I 1913 havde man opdaget den syfilitiske organisme, som var årsagen til den farlige mentale sygdom GPI (General Paralysis of the Insane). Cotton drog vidtrækkende konsekvenser af den bakteriologiske tilgang og mente, at sindssygdomme i det væsentlige skyldtes infektioner. Cottons behandlingsregime bestod derfor i fjernelse og forebyggelse af betændelsestilstande. Hospitalet fjernede patienters tænder, tyktarme, tonsiller, livmoderhalse samt foretog kirurgiske rensninger af kroppens hulrum (f.eks. næse og øre). Evaluatoren, Phyllis Greenacre, opdagede hurtigt, at der var rod i journalerne fra Cottons hospital. Bl.a. vidste man ikke, om patienter blev genindlagt, og definitionen af ’rask’ var tilfældig og skønsmæssigt anslået. Greenacre vurderede også, at ca. 45% af patienterne døde som følge af behandlingen. Hun informerede hurtigt Meyer om dette, og Meyer overbragte Cotton de nedslående evalueringsresultater. Cotton godtog dem imidlertid ikke, og da Meyer ikke ville lade evalueringen publicere mod Cottons ønske, fortsatte Cotton sin behandling. Kort tid efter begyndte offentligheden dog at interessere sig for de mange dødsfald blandt patienterne på sindssygehospitalet, men på trods af en turbulent og kritisk periode, som omfattede en offentlig undersøgelseskommission, kunne Cotton fortsætte behandlingen, indtil han trak sig tilbage i 1930. Den nye overlæge forsatte ikke den kontroversielle behandlingsform. Historien om Henry Cotton rummer flere væsentlige pointer og problemstillinger med relation til artiklerne i dette temanummer om evalueringer i sundhedsvæsenet.

AB - I 1924 iværksatte Adolf Meyer – leder af USA's førende psykiatriske forskningsafdeling på Johns Hopkins Medical School – en evaluering af behandlingen på et psykiatrisk statshospital i New Jersey. Hospitalet blev ledet af Meyers kollega og tidligere medarbejder Henry Cotton. Cotton hævdede, at hele 85% af patienter med alvorlige psykiske lidelser kunne helbredes med de metoder, som han havde udviklet og anvendt på New Jersey Statshospital. Cotton gav dermed patienter, pårørende, læger, politikere og skatteborgere håb, idet almindelig behandling af lignende lidelser dengang primært bestod i dyr forvaring. Cottons behandlingsregime lå i forlængelse af den bakteriologiske revolution. I 1913 havde man opdaget den syfilitiske organisme, som var årsagen til den farlige mentale sygdom GPI (General Paralysis of the Insane). Cotton drog vidtrækkende konsekvenser af den bakteriologiske tilgang og mente, at sindssygdomme i det væsentlige skyldtes infektioner. Cottons behandlingsregime bestod derfor i fjernelse og forebyggelse af betændelsestilstande. Hospitalet fjernede patienters tænder, tyktarme, tonsiller, livmoderhalse samt foretog kirurgiske rensninger af kroppens hulrum (f.eks. næse og øre). Evaluatoren, Phyllis Greenacre, opdagede hurtigt, at der var rod i journalerne fra Cottons hospital. Bl.a. vidste man ikke, om patienter blev genindlagt, og definitionen af ’rask’ var tilfældig og skønsmæssigt anslået. Greenacre vurderede også, at ca. 45% af patienterne døde som følge af behandlingen. Hun informerede hurtigt Meyer om dette, og Meyer overbragte Cotton de nedslående evalueringsresultater. Cotton godtog dem imidlertid ikke, og da Meyer ikke ville lade evalueringen publicere mod Cottons ønske, fortsatte Cotton sin behandling. Kort tid efter begyndte offentligheden dog at interessere sig for de mange dødsfald blandt patienterne på sindssygehospitalet, men på trods af en turbulent og kritisk periode, som omfattede en offentlig undersøgelseskommission, kunne Cotton fortsætte behandlingen, indtil han trak sig tilbage i 1930. Den nye overlæge forsatte ikke den kontroversielle behandlingsform. Historien om Henry Cotton rummer flere væsentlige pointer og problemstillinger med relation til artiklerne i dette temanummer om evalueringer i sundhedsvæsenet.

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 5

EP - 10

JO - Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund

JF - Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund

SN - 1604-3405

IS - 15

ER -

ID: 35921269