Denne artikel giver indsigt i hvordan kæresteforhold og seksualitet forhandles på basis af specifikke kønsdynamikker, som gør sig gældende blandt informanterne. Disse dynamikker baserer sig delvist på lokale konstruktioner af kvindelig og mandlig identitet og på konkrete  sociale og økonomiske begrænsninger og muligheder. Disse dynamikker kommer også i spil i kraft af de strategier, som kvinder og mænds inddrager i forsøget på selv at skabe en bedre tilværelse. Artiklen argumenterer for at anskue uformelle kæresteforhold som unge menneskers bestræbelser på at skabe respektable livssituationer, snarere end et udtryk for gradvist smuldrende moralske værdier og kulturelle traditioner. Bestræbelserne finder sted i et samfund, der ikke giver de unge den sociale anerkendelse, der er afgørende for at blive respekteret som voksne fuldgyldige medlemmer af samfundet. Artiklen konkluderer, at lokale konstruktioner af kønsidentitet, i samspil med fattigdom, fremmer seksuelle relationer som indebærer reproduktive sundhedsrisici, herunder risikoen for HIV smitte. Modsat kan diskussioner af kønsidentiter og deres negative indflydelse på individer og familier konverteres til et effektivt redskab i forebyggelsesprogrammer med henblik på at forbedre seksuel og reproduktiv sundhed. Dette betyder, at viden om lokale konstruktioner af køn og seksualitet burde være et centralt udgangspunkt for udarbejdelsen af forebyggelsesprogrammer.